Rigtigt mange danskere nyser og pudser næser i disse dage.
Landet er blevet ramt af en forkølelsesepidemi, som betyder, at flere hundrede tusinde danskere er blevet godt snottede. Det oplyser Statens Serum Institut, ifølge avisen 24Timer.
Formand for Praktiserende læger, Michael Dupont, siger til avisen, at der er ekstraordinært mange forkølelede danskere i år.
Forkølelserne rammer ekstra mange lige nu, fordi vores almindelige immunforsvar er lidt svagere i den mørke vintertid end om sommeren.