Hele verden gispede, da tre bevæbnede røvere for knap to uger siden stak af med kostbare malerier for 484 millioner kroner.
Røveriet af de impressionistiske malerier fra den private Emile Bührle samling fandt sted i Schweiz, hvor tyvene tog fire malerier på række. Det mest værdifulde er Cézannes dreng i rød jakke .
Nu er tre af de kostbare kunstværker midlertidig fundet og tilbage i sikkerhed, rapporterer en schweizisk radiostation.
Malerierne blev fundet kun få hundrede meter fra gerningsstedet i en varevogn, der var parkeret ude foran et psykiatrisk hospital.
Schweizisk politi har endnu ikke bekræftet fundet af malerierne, kun at de har beslaglagt en mistænkelig bil.