Hjælp de frustrerede etniske forældre, skyldfølelsen har de jo selv!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at over dobbelt så mange ”indvandrerdrenge” er kriminelle, sammenlignet med de etnisk danske drenge.

At de unges etnicitet skal fremhæves i den offentlige debat, er i sig selv et problem. Når det sker, er det nemmere at fokusere på etnicitet i stedet for de sociale og økonomiske vilkår, som disse børn vokser op under. Og det bliver endnu nemmere at gøre etniske forældre til de eneste ansvarlige for ”etniske” børns problemer.

Man skal være blind for at ikke se, at børn bliver kriminelle på grund af de vilkår, de lever under og ikke på grund af deres etnicitet. Etnicitet kan kun spille en rolle, hvis man stigmatiserer en bestemt etnisk gruppe og dermed udsætter dem for massefordomme og had i samfundet.

Dette kan skubbe unge med en anden etnisk baggrund ud af fællesskabet og ind i blandt andet kriminalitet.

Som forældrekoordinator i et belastet boligområde erfarer jeg hver eneste dag, hvordan de ressourcesvage forældre - danske såvel som etniske - slås med enorme problemer som arbejdsløshed, sygdom, psykiske problemer og fattigdom.

Nogle af de etniske forældre slås desuden med frustrationerne over ikke at kunne sproget godt nok for at klare deres forældrerolle uden at være afhængige af børnene.

Dette er ikke ønskeligt for nogen forældre. Det manglende sprog er med til, at de voksne mennesker mister deres selvtillid, og nogle gange deres respekt hos børnene. Det kan resultere i at de forældre, som i forvejen ikke har ret mange ressourcer, enten giver op eller bliver for kontrollerende i et forsøg på at holde styr på deres børn.

Mange børn i de ressourcesvage familier - etniske såvel som danske - skal meget hurtigt lære, at der ikke er ret meget hjælp at hente hjemmefra i forhold til de udfordringer de står overfor.

Derfor udvikler de deres egne mekanismer for at kunne manøvrere i en verden uden voksenstøtte. Og det kan meget nemt føre til kriminalitet, misbrug og uhensigtsmæssige adfærd.

Det er ikke noget, som kun gælder for etniske drenge. Det er noget, der gælder for ethvert andet barn fra ressourcesvage hjem, lige meget hvor i verden vi befinder os i.

Men forældre med etnisk baggrund får ofte at vide, at de skal tage deres ansvar alvorligt. Ingen ser alle de forældre, som prøver deres bedste for at gøre det. Og de ressourcesvage etniske forældre får ofte ikke den rette hjælp i rette tid for at spille deres rolle som velfungerende forældre.

I myndighedernes øjne er et menneske ikke en helhed. Hvis systemet møder en mand/kvinde med sociale, helbredsmæssige eller økonomiske problemer, tænker man ikke på, hvordan dette menneske så fungerer som forældre?

Hvilken støtte skal hun/han have for at kunne leve op til sin forældrerolle? Hvordan takler børnene deres problemer når mor eller far ikke har nogen ressourcer?

Hvis man greb ind allerede der, kunne man hjælpe de børn og unge, så de ikke havnede i kriminalitet eller misbrug og ødelagde deres fremtid.

De ressourcesvage familier med en anden etnisk baggrund har ikke brug for mere stigmatisering. De har brug for nogle redskaber til at komme ud af den situation, som de er fanget i.

Men det skal ske igennem en positiv kontakt og ikke ved at sætte fokus på deres etnicitet som en forhindring for enhver udvikling og forandring.

Man skulle hjælpe de forældre i nød i stedet for at dømme dem som de skyldige. Skyldfølelsen har de jo i forvejen!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Om denne blog:

Nahid Riazi er socialpædagog og kvindesagsaktivist. Hun kom til Danmark fra Iran i 1989 som politisk flygtning. Hun blev sidste år tildelt Integrationsministeriets integrationspris, men nægtede at tage imod prisen i protest mod regeringens integrations- og udlændingepolitik.

Om Nahid Riazi:

Kvindesagsaktivist