Historien om ”Kloge Hans” – Invitation til konstruktiv kritik

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Har du hørt historien om hesten, man troede kunne tælle? I begyndelsen af 1900-tallet havde en tysk matematiklærer, Wilhelm von Osten, angiveligt lært en hest at tælle. Hesten blev derfor kaldt ”Kloge Hans”. Hvis man gav ”Kloge Hans” et regnestykke, eller bad den tælle genstande eller personer, så kunne den svare ved at stampe i jorden.

 

Kloge Hans svarede rigtigt i 90 % af tilfældene, men Det Preussiske Videnskabelige Akademi var skeptisk. Kunne denne hest virkelig tælle, eller var der tale om tryllekunster eller bedrag fra matematiklæreren? Til matematiklærerens fordel talte, at Kloge Hans tilsyneladende også kunne regne, når andre mennesker stillede den opgaver i von Ostens fravær.

 

En studerende, Oskar Phungst, løste gåden om Kloge Hans. Hesten kunne ikke regne, men havde lært at tyde menneskers kropssprog. Når hesten havde stampet det rigtige antal gange i jorden, så indtog opgave-stilleren en anspændt kropsholdning, og når Kloge Hans så dette, stoppede den med at stampe.

 

Matematiklæreren, Wilhelm von Osten, blev efterfølgende latterliggjort i det videnskabelige samfund.

 

Hvad kan vi lære af dette? Inden for adfærdsforskning og dyrepsykologi, er man blevet ekstremt forsigtige med at tillægge dyr menneskelige egenskaber, som f.eks. at kunne regne. Dette kaldes med et fint ord ”antropomorfisme”, og er en af de største forbrydelser man kan gøre inden for naturvidenskaben. Eksemplet med Kloge Hans understøtter endvidere princippet om, at vælge de mest simple forklaringer på et fænomen, og ikke gøre antagelser, der ikke er belæg for. Dette filosofiske princip er også kendt som ”Ockhams ragekniv”.  

 

I forhåbning om at undgå ”Kloge Hans effekten” er videnskaben gået over til at bruge målemetoder, hvor der er mindst mulig interaktion mellem observatør og forsøgsdyr. Inden for medicinen bruges de såkaldte ”dobbelt-blinde forsøg”, hvor forsøgspersoner eksempelvis får en pille, hvor hverken de selv, eller det videnskabelige personale de har direkte kontakt med, ved om det indeholder aktivt stof.

 

Betydningen for ”Glad biologi”/”Positive experimentation”

 

Vi som vil praktisere ”glad biologi”/”positive experimentation” må selvfølgelig også være forsigtige med ikke at komme til at drage forhastede konklusioner. Historien om Kloge Hans taget i betragtning kan det måske betale sig, at lave et kritisk gennemsyn af de foregående par indlæg. Men man skal også være forsigtig med ikke at komme til ”At smide barnet ud med badevandet”, som jeg i nogen grad mener den traditionelle adfærdsforskning og dyrepsykologi har gjort.

 

  1. Hvorfor ikke fokusere på hvad hesten kunne i stedet for, hvad den ikke kunne. Jeg synes det er imponerende, at den kunne læse menneskers kropssprog så detaljeret. Den havde jo faktisk opfundet en ”tryllekunst”, som hundredvis af mennesker havde overset, og det krævede en ung begavet studerende for at ”afsløre”.
  2. Man kan også blive for forsigtig mht. ikke at tillægge dyr egenskaber, som er fælles for både dyr og mennesker. Hvis man som biolog betragter dyr som et stykke tanke- og følelsesløst mekanik, så regnes man som objektiv. Dette er for mig at se bare en falsk objektivitet. Hvis hundrede forskere ser på en ting på samme måde, forekommer det objektivt, men det behøver alligevel ikke være sandt. Betragtningen af dyr som mekanik, har for mig at se mere karakter af en videnskabelig ”trosbekendelse”, end nogen form for objektiv sandhed.  

 

Derfor er opfordringen vær skeptisk, men ikke overskeptisk. Mit koncept om ”Glad biologi”/”Positive experimentation” har brug for at modtage konstruktiv kritik og gerne så meget som muligt!

 

http://de.wikipedia.org/wiki/Kluger_Hans

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Om Morten A. Larsen:

Jeg er en RUC-studerende (molekylærbiologi og filosofi), som er ved at oprette en ny skole inden for biologien: "Positive experimentation" eller "Glad biologi". Formålet er at fremme en: menneskelig-venlig, dyrevenlig, og miljøvenlig forskning. Dyreforsøg har dermed ingen plads inden for denne nye skole.

Forskningskriterier:

1. Forsøget skal bidrage til dyrets selv-nydelse

2. Forsøget skal bidrage til dyrets selv-udfoldelse

3. Forsøget skal respektere dyrets formål

Jeg modtager gerne kommentarer fra videnskabsfolk, filosoffer og andre mennesker, der vil være med til at fremme en biologi, der er "pro-life".

http://akira.ruc.dk/~mortenl/

http://www.interniche.org/index1.html