Tottenham har solgt anføreren og publikumsyndlingen Robbie Keane til ligarivalerne fra Liverpool for 180 millioner kroner. Beløbet kan stige til knap 200 millioner kroner, hvis Keane får den forventede succes.
Robbie Keane har underskrevet en fireårig kontrakt.
Den 28-årige Keane har ellers tidligere udtalt, at han håbede at spille i Tottenham resten af karrieren, men da Liverpool, som han var fan af som dreng, meldte deres interesse, lod Keane Tottenham vide, at han ønskede at skifte.
Robbie Keane har i Premier League scoret 80 mål for Tottenham i 197 kampe. For landsholdet har han scoret 33 gange, hvilket gør ham til den mest scorende spiller på det irske landshold nogensinde.
Keane skiftede til Tottenhan i 2002. Han har tidligere repræsenteret Coventry, Inter og Leeds.