Mænd, der overvejer sterilisation, kan sandsynligvis snart ånde lettet op. Forskere ved University of Adelaide i Australien har designet et implantat, der kan gøre det ud for operationen.
En lille, fjernbetjente ventil placeres i sædlederen og ved hjælp af en fjernbetjener, kan man tænde og slukke for mandens sædafgang.
Implantatet kræver ikke noget kirurgisk indgreb og er væsentligt lettere at fortryde end en decideret sterilisation.
- Det bliver ligesom at tænde og slukke for tv et med fjernbetjeneren, siger lederen af projektet, Derek Abbott, til New Scientist.
- Bortset fra, at denne fjernbetjener højst sandsynligt vil være låst inde på din læges kontor for at forhindre utilsigtet graviditet og potentielt misbrug af apparatet, tilføjer han.
Forskerne er færdige med selve designet og står nu overfor at afprøve implantatet på grise og får.