Gud, konge, medier og det fremmedgjorte folk

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

I fredags sad jeg på min sofa for at spise min frokost og samtidig se nyhederne i tv og nyde min fridag.

Da jeg tændte for fjernsynet troede jeg først, at der blev vist en film fra middelalderen i TV. Men det gik hurtig op for mig, at det jo var prins Williams vielsesceremoni, som medierne havde
annonceret for flere dage i forvejen.

Prins William skulle giftes, og derfor skulle man på bedste vis
iscenesætte de middelalderlige traditioner, som er grundlaget for kongehuse og deres eksistens.

Middelalderen skulle iscenesættes ved hjælp af topavancerede teknisk udstyrer, hundredvis af kameraer fra alle vinkler, direkte tv-transmission til hele verden - og ved at skabe en guddommelig
stemning ved hjælp af hundervis korsangere og musikere.

Hvordan kunne man ellers bilde folk og den moderne verden ind, at kongehuse er noget specielt, at de derfor skal bevares - og at man jo derfor med glæde skal bruge masser af folks penge på kongefamilier og deres fornøjelser!

William og hans kommende hustru skulle spille hovedrollerne i dette kongelige scenarie. Kirken var fyldt med konger, de adelige, præster og shaker fra hele verden!

En kongelig vielse er en påmindelse for dem alle sammen om, hvor nært beslægtede de endelig er - og om at deres magt, status og eksistens er afhængig af hinanden!

Derfor havde de alle sammen mødt pligtfyldt op og sang salmer af hjertet for det kommende ægtepar!

Hattedamer og mænd med jakkesæt og slips repræsenterede meget ærefuldt de adelige familier. Man kunne se taknemligheden i deres ansigter.

Taknemlighed over for Gud og kongen for det privilegium, som de for evigt - og alene fordi de tilfældigvis er blevet født i en adelelig familie - har fået!

Men hvad var egentligt formålet med alt det der? Hvordan ville denne guddommelige og nostalgiske stemning påvirke de millioner af naive unge piger, som sad foran fjernsynet og drømte om deres egne bryllupper og om et liv, som de måske aldrig ville få lov til at realisere i virkeligheden?

Hvor mange af dem ville med dette lykkelige, kongelige scenarie blive fastholdt i illusionen om et godt liv - og ville glemme at det faktisk var deres egne forældre, der betalte for kongerne, magthaverne, kirkerne eller sheikernes magt, høje status og privilegier?

Hvor mange af disse piger ville under den massive hjernevaskelse være i stand til at tænke på, at de selv fortjener en bedre tilværelse i stedet for at nøjes med at drømme det ved at se på kongehuset i fjernsynet!

Ved at skabe en eventyrlig verden omkring det kongelige bryllup kan man nemmere bilde folk ind, at kongehuset, kirker og præster er gode nok, og at man derfpr må betale prisen for den underholdning, man får ud af dem!

En underholdning, som ikke alene koster meget, men også er med til at fastholde samfundet i at bevare og finansiere middelalderens kongehuse, kirker og præster - og på den måde fastholde mange samfundsborgere i de tilbagestående og gamle traditioner, overtro og illusioner!

Gud og kongerne og deres nye våben, altså de avancerede men evneløse medier, har fremmedgjort folket!

Hvad kunne man udrette med alt, det der bliver brugt på kongehuse og fastholdelse af de middelalderlige traditioner og ceremonier, som er fuldstændig absurd i en moderne verden?

Hvor mange skoler kunne bygges og renoveres med alle de ressourcer som bliver brugt på kongehuse i verden?

Hvor mange børnefamilier kunne få den rette støtte så børnene kunne have et godt liv?

Hvor mange syge og arbejdsløse kunne være mindre bekymret for deres fremtid?

Hvor mange sultende børn i verden ville overleve og håbe på en fremtid i deres håbløse verden, selv om de var blandt de uheldige og ikke var født i et kongehus!

Jeg fik kvalme og måtte fjerne blikket fra fjernsynet. Mit blik faldt på de vejarbejdere, som knoklede hårdt udenfor og var ved at lægge asfalt på vejen.

Mange af dem var op i alderen og havde nok arbejdet i mange år. Det er jo dem, som med stor sandsynlighed må opgive efterlønnen og dermed deres drøm om at slippe det hårde arbejde, før de bliver helt slidt og gamle.

Mange af dem har nok en livslang gæld til banken, hvis de blot har købt deres eget bolig. Nogle af dem er nok bekymret for at miste deres arbejde og havne i det uhyggelige dagpengesystem, hvor respekt for de mennesker, som mister deres arbejde, i dag er blevet erstattet med en masse regler, stramninger, pres, kontrol og trusler.

Hvis de bliver arbejdsløse så kommer staten, kommunen, banken eller boligselskabet efter dem. Der er ikke nogen benådning, når de først står uden arbejde og penge.

Disse arbejdere, deres døtre og deres koner har ikke været heldige nok til at blive født i en kongefamilie, hvor de kunne få serveret det hele uden nogen anstrengelser eller bekymringer.

Efter flere timers arbejde gik arbejdsmændene hjem. Muligvis med en masse bekymringer om deres fremtid. Men de kunne til gengæld glæde sig til masser timers underholdning i tv om prinsens bryllup i England, når de kom hjem.

Efter flere timers mediebombardement om de mindste detaljerer om de kongelige, deres tøj og den festlige middag, skal disse arbejdere, deres døtre og koner nok bilde sig selv ind, at kongehuset er nødvendigt og uundgåeligt - på trods af deres
fornemmelse af al den uretfærdighed, som ligger i fænomenet kongehuset og de kongelige.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Om denne blog:

Nahid Riazi er socialpædagog og kvindesagsaktivist. Hun kom til Danmark fra Iran i 1989 som politisk flygtning. Hun blev sidste år tildelt Integrationsministeriets integrationspris, men nægtede at tage imod prisen i protest mod regeringens integrations- og udlændingepolitik.

Om Nahid Riazi:

Kvindesagsaktivist