På forhånd havde de dømt hjemmekampen mod Kolding somm den første af en række knald-eller-fald kamp, hvis AaB håndbold skal gøre sig forhåbninger om en plads i slutspillet. Derfor er 38-38 hjemme mod Kolding, der har tre point flere, absolut ikke et skridt i den rigtige retning for Aalborgenserne.
Med seks kampe tilbage indtager AaB en beskeden sjetteplads i mændenes håndboldliga, hvor kun de fire bedste ryger videre til slutspillet.
Heller ikke Kolding på tredjepladsen kan bruge det ene point til meget i den tætte række, hvor hvert eneste point tæller.
Med 26 point er Koldning kun på tredjepladsen i kraft af flere kampe end både GOG Svendborg og Bjerringbro/Silkeborg, der med henholdsvis 26 og 25 point har en kamp i baghånden. Også AaB kan se frem til at blive overhalet, når Skjern og Tvis/Holstebro kommer på omgangshøjde.