Steinerpædagogikkens mørke bagside

Af Frank M. Christensen
SE ALLE BLOGINDLÆG
Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Steinerpædagogik : Rudolf Steiner børnehaver er blevet populære i København og Nordsjælland - som en protest mod faglighed, læreplaner og iPads m.m.

Weekendavisen bragte 6. sep. en oplysende og nuanceret artikel under overskriften "Kampen om barndommen". Her fortæller den nye generation af (velhavende og veluddannede ?) forældre om fordelene ved en Steiner-børnehave. Bl.a. udendørslivet, naturmaterialerne, den frie leg og den faste døgnrytme.

Men Antroposofien, som er kernen i tysk/østrigske Rudolf Steiners (1861-1925) pædagogik, spiller åbenbart en mindre rolle.

Weekendavisen skriver : "Men sådan forholder det sig ikke på de seminarer,der uddanner pædagoger til landets Steinerinstitutioner."Weekendavisen har talt med tidligere elever på Steiner-seminariet i Charlottenlund, som tegner et billede af et sekterisk miljø, hvor pædagoger får besked om at nedtone de okkulte elementer i antroposofien over for forældre i børnehaver og vuggestuer. Hvor man i faget Reinkarnation får at vide, at børns indlæringsvanskeligheder og handicap kan spores tilbage til problemer i foregående liv. Hvor børn deles op i »temperamenter«, der svarer til kropsvæsker og himmellegemer. Hvor evolutionslære blot er én blandt mange teorier. Hvor studerende, der skriver rosende opgaver om Steiner-pædagogik, belønnes med høje karakterer, og kritikere straffes med lave karakterer og social eksklusion."

Bl.a. udtaler en færdiguddannet pædagog på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i Charlottenlund flg. :
»Da man havde overlevet de første måneder, blev stoffet mere sekterisk. Vi begyndte at høre om astrallegemer og planeters virkning på organer. Der havde været to Jesus-figurer på Jorden, og vores strubehoved var egentlig vores rigtige hoved, som aldrig var blevet færdigudviklet. Det er så snørklet, at det er svært at få til at lyde sammenhængende.« og "Da hun på tredje år var med til at tage imod nye Steiner-elever og høre dem fortælle om deres baggrunde, gik det op for hende, at størstedelen af kvinderne havde gennemgået en livskrise af en eller anden art".

Senere i interviewet udtaler hun også. : 
»Langsomt kunne man se, at folk redte deres hår mindre og begyndte at gå i det tøj, der svarer til ugedagene. De begyndte at tale om Steiner hele tiden: ’Steiner siger, man skal gøre sådan’.’Steiner skrev sådan og sådan.’« Hun fortsætter: »Ingen på mit hold var rustet til at gå ud og passe børn bagefter. De var ikke pædagoger, de havde jo ikke fået undervisning i pædagogik. Vi havde undervisning i antroposofi, dukkesyning og reinkarnation, men pædagogik havde vi kun en lille smule om på første år, og det handlede alt sammen om Rudolf Steiner. Det var ikke en uddannelse. Det er svært at uddanne folk i en fantasiverden.«

Men Steinerseminariet i Charlottenlund er ikke det eneste sted, hvor der bliver rejst kritik af Steiner-seminarerne. Her nævner Weekendavisen i tillæg mine oplevelser på Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Aarhus . Men efter jeg afsluttede min uddannelse i 1999, var der også andre tidligere studerende, der kritiserede forholdene på Steinerseminariet i Aarhus.

Derfor vil jeg som afslutning citere fra et par læserbreve, som blev bragt i pædagogernes fagblad ”Børn og Unge” i henholdsvis december 2002 og november 2003:

Om mødet med seminariet : ”Bid for bid rykkede ”religionen” ind i undervisningen. Steiner Pædagogseminariet er den gamle skole, og enhver form for selvstændig stillingtagen eller et forsøg på at stille spørgsmål ved Steiners påstande modtages her med slet skjult foragt. Denne form for undervisning skiller hurtigt fårene fra bukkene .” (Heidi Thamestrup, Børn og Unge nr. 51, 2002).

Om mødet med praktikken i en Steinerbørnehave : ”De sidste dage før praktikken blev vi indprentet, at det åndelige i Steinerpædagogikken ikke måtte omtales i nærvær af børnenes forældre. De kunne jo blive skræmte , fordi de ikke havde indsigt i det åndelige.” .. og om selve praktikken : ” .. Overgreb både fysisk og psykisk. Specielt de psykiske som latterliggørelse, skammekrog, nedgøring, pålægning af skyldfølelse. Jeg kan blive ved, men det gør så ondt at hente det frem.” (Heidi Thamestrup, Børn og Unge nr. 47, 2003)

Med dette klare billed af Steinerpædagogikken og Antroposofien, vil jeg opfordre forældre, der vælger Steinerinstitutioner til deres børn, at sætte sig ind i hvad Steinerpædagogikken "også" indeholder. Som forælder er jeg også ked af, at vores børn mere og mere bliver betragtet som en del af et "produktions-apperat".

Men lad os istedet kæmpe sammen for at få stoppet denne udvikling, så vores børn igen kan blive betragtet som "hele" mennesker i gode danske institutioner, der respekterer vores børns naturlige udvikling !

 

Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.