Børn, der skærer i sig selv. Børn med spiseforstyrrelser. Selvmordstruede børn. Børn af misbrugere og urolige børn.
Hidtil har børn og unge, som mistrives og har det svært, kunnet få hjælp til et bedre liv fra private sociale døgntilbud og bosteder. Men det kan være slut nu.
En lang række organisationer, som hjælper børn og unge med problemer, frygter at blive tvunget til at lukke. Kommunerne kvæler nemlig de mange sociale tilbud med regler og paragraffer, som gør det svært at holde dem i gang.
Langsom godkendelse
Grunden er kommunalreformen, der trådte i kraft sidste januar. Med den skal kommunerne godkende hvert enkelt døgntilbud, før de unge må bruge det. Men godkendelsene kan tage så lang tid, at det enkelte sted må lukke og slukke. Det fortæller Jon Krog, juridisk chef i Den Sociale Udviklings Fond (SUF).
»Samfundsmæssigt er der et kolossalt behov for at hjælpe de børn og unge. Men i stedet for at udvikle tilbud og skabe nye pladser, er vi nødt til at bruge masser af energi og tid på bureaukrati og regnskab, så vi kan blive godkendt. Alle de ressourcer kunne vi bruge på drenge og piger med problemer,« siger Jon Krog.
Selv når et sted er blevet godkendt, er der en lang række nye opgaver, som handler om at dokumentere, at bostedet løbende lever op til kommunens krav. Det fortæller Susanne Dahl, viceforstander på bostedet for unge stofmisbrugere Hjulsøgård nær Varde.
»Der bliver flere regler og rammer, vi skal forholde os til. Personalet har mindre tid til den direkte kontakt med misbrugerne, som kan føle sig svigtet og opleve, at de ikke bliver hørt eller set. I grelle tilfælde kan det betyde, at de lader sig udskrive og går tilbage i misbrug,« siger hun.
Otte organisationer har samlet sig i et udvalg i Dansk Erhverv, som varetager de private tilbuds interesser. Udvalget kræver svar fra velfærdsminister Karen Jespersen (V) på, hvorfor reglerne i serviceloven ser ud, som de gør.
Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.