Filmanmeldelse: Get the Gringo er Mel Gibson, som vi helst vil se ham

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.





De allerfleste filmskuespillere har en gylden periode. For nogle varer den kun en enkelt film, for andre nogle år, men aldrig mere end 10. Derefter bliver det aldrig helt det samme igen.

Mel Gibsons gyldne 10-år var helt klart fra 1985, hvor ”Mad Max i tordenkuplen” blev lanceret til 1995, hvor han fejede det meste af banen med ”Braveheart” som havde de på det tidspunkt mest spektakulærer slagscener.

Siden da er det gået den forkerte vej for Mel, som de senere år mere har fremme i medierne på grund af skandaler i sit privatliv end for sine film. Racistiske udtalelser, nedgørelse af homoseksuelle, druk og beskyldninger om vold har helt og aldeles pillet glansen af helten fra ”Dødbringende våben” filmene og efterladt indtrykket af en stokkonservativ, halvgammel, dybt ubehagelig mand.

Men måske er det håb endnu. I hans nyeste film ”Get the Gringo”, er Mel Gibson tilbage, som vi helst vil se ham – med klare blå øjne, der på et splitsekund kan fryse til is, med tørre smil og vittige one-linere, som bløder op på den brutale vold og med en evne til på magisk vis få os til at holde med en person, som ellers på mange måder er en afstumpet psykopat. Og frem for alt minder filmen en om, hvordan Mel Gibson har et utroligt nærvær lærredet, der suger tilskuerne ind i historien.

Det gælder lige fra den fejende start, hvor forbryderen Driver (Gibson) og hans dødeligt sårede makker iført klovnekostumer drøner afsted i deres bil skarpt forfulgt af amerikansk politi.
I bilen er også to tasker med flere millioner dollars, og da biljagten ender et lille stykke inde i Mexico, er de mexicanske betjente ikke sene til at beholde pengene og smider Driver i det berygtede El Pueblito-fængsel.
Her må han både kæmpe mod vagterne, der ønsker at få fat i de pengene, og mod de hårdkogte fanger, der styrer fængslet. Og samtidig bliver han venner med en dreng og hans mor, som han beskytter mod alt og alle.
Selvfølgelig kan det ikke ende andet en voldeligt med den nærmest klassiske duel til slut, hvor alle holder alle i skak, inden skuddene brager. For i den verden løser pistoler og andre våben alt.

Og ja, det hele er temmelig B-film agtigt, men det beviser som sagt, at Mel Gibson stadig kan spille bagdelen ud af bukserne og veksle mellem at være charmerende og iskold ultimativ.

Det samme kan man desværre ikke siges om resten af skuespillerne, som ikke på nogen måde kommer i nærheden af Mel. ”Get the Gringo” har også en ubehagelig måde en klasseinddele sine personer på. Amerikaneren Driver bliver således fremstillet, som om, at han er både mentalt og moralsk overlegen i forhold til de ”primitive” mexicanske forbrydere. En fremstilling der leder tanken tilbage på Gibsons kontroversielle udtalelser - især fordi han selv har stået for manuskriptet.

Under alle omstændigheder bliver det en lang og besværlig vej tilbage til toppen for Mel Gibson. ”Get the Gringo” er således aldrig blevet vist i biograferne i USA, men distribueres udelukkende via Video on Demand – noget der ville have været utænkeligt før i tiden med en Gibson-film.

Get the Gringo – 95 minutter – USA – Instruktør: Adrian Grunberg – Medvirkende: Mel Gibson, Peter Stomare, Dean Norris, Kevin Hernandez, Dolores Heredia m.fl.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.