Er der nogen, der har gjort noget, de ikke måtte?

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

”Min helt er en lille, lavtlønnet, blegsottig person med fedtede flipper, som sidder ved pressebordet i forsamlingshuset og refererer”.

Nils Ufer, journalist. 1939-1993

43 vidner med pligt til at tale sandt – om hvordan de arbejder inde i det system, vi har sat til at varetage magten i dette land.

Vidner, der alle skal aflevere hver sin brik til det puslespil, der i sidste ende kan give et klart billede af, om magt er blevet misbrugt eller ej.

Det handler om, hvad der skete i to måneder i 2010 – fra juni til september. Fra B.T.s første kritiske forside om Stephen Kinnocks skatteforhold til SKAT København afgjorde, at han ikke skulle betale skat i Danmark.

Sagen er indtil videre et virvar af spekulationer, påstande og alvorlige beskyldninger – fra det lumre over det luskede til det ulovlige. Og det vrimler med interesser – politiske, personlige, journalistiske, principielle.

Men politik eller ej, så er den sag, skattesagskommissionen skal undersøge, er vel dybest set enkel: Er der nogen, der har gjort noget, de ikke måtte? Overtrådt reglerne, sladret, løjet, presset eller på anden måde misbrugt deres magt, viden, adgang eller position?

De næste mange måneder skal der udspørges. Systematisk og konkret.

Jeg vil gerne høre alle svarene. Jeg vil gerne høre, hvad der står på de mange sider, kommissionen allerede har samlet ind: Referater, mailkorrespondancer, notater, afhøringsrapporter, avisartikler, redegørelser osv. osv.

Jeg vil se, hvordan de reagerer – alle disse mennesker, der er vant til at vurdere og afgøre, beslutte og bestemme – når de bliver bedt om at fortælle, hvordan tingene foregår i deres verden.

Og når nu kommissionen har besluttet at afvise tv og radio under afhøringerne, så må man jo sætte sig på tilhørerpladserne og lytte med. Så det gør jeg.

Og så skriver jeg, hvad de siger. Det er sådan set en af mine favoritdiscipliner som journalist: At referere - frem for at spekulere.

Det er ikke sikkert, vi nogensinde får en endelig afgørelse på alle spørgsmålene.

Men vi får helt sikkert mere at vide om, hvordan magtens mennesker agerer.

Jeg har aldrig været Christiansborg-reporter. Derimod er jeg gammel retsreporter. Og i retten får man hele historien rullet ud, hvis man har tålmodighed til at sidde og lytte. Man får et indblik i menneskeliv og miljøer, i måder at leve, tænke og reagere, i vilkår og omstændigheder og værdier, drifter, frygt og drømme som alt sammen har afgørende betydning for, hvordan vi hver især lever, tænker og handler. Det gør en klogere på det samfund, vi lever i.

Journalistkolleger med erfaring fra den politiske verden plejer med himmelvendte øjne at fordømme alle ’de journalister, der tror at virkeligheden på Christiansborg er ligesom Borgen på DR’. Andre indrømmer forsorent, at

Christiansborgsjournalisters største scoop er, at de formår at bilde alle os andre ind, at det er vanvittig komplicerede ting, de går og pusler med derinde på Slotsholmen. ’Sådan er spillereglerne’, siger de: ’Sådan er politik’. ’Det er røvere og soldater for voksne’.

Men sådan rigtig forklare, hvordan det så virkelig foregår – det gør de nødigt. Det er uskrevne regler.

Fingerspidsfornemmelser. Aftaler og tjenester og gentjenester. Lukket fest. Bare sådan noget, man enten kan eller ikke kan.

Men når kommissionens udspørger stiller spørgsmålene, så skal de svare.

På dag ét afhøres journalist Jan Kjærgaard fra Ekstra Bladet. Ham har jeg kendt i snart 20 år – siden jeg første gang blev ansat på avisen som elev. Det er Kjærgaard, der skrev, at daværende skatteminister Troels Lund Poulsens særlige rådgiver Peter Arnfeldt havde tilbudt ham afgørelsen af Thorning-parrets skattesag.

Bagefter afhøres hans chefredaktør Poul Madsen. Ham har jeg også arbejdet for på Ekstra Bladet. I dag er jeg gift med ham. Det gør det selvfølgelig vanskeligt for mig at være objektiv. Men jeg skal jo heller ikke dømme.

Jeg skal referere.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.