En Frihed uden Lighed og Broderskab

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Desværre er den artikel jeg linker til i slutningen, holdt i et sprog som gør den vanskelig forståelig.

Den er nemlig rigtig god, skrevet af 2 norske socialantropologer, og den handler om, at Nyliberalismen er skyld i islamisternes fremmarch. Uden den, ville der ikke være en grund til at have yderliggående synspunkter. Den beskriver også grunden til at disse unge mænd ender som samfundets fjende nr. 1 er (og hvor er det dog dejligt ikke at være alene om en opfattelse), at samfundet selv har vendt dem ryggen. Når du mødes med disrespekt - avler det disrespekt. Giv dem en læreplads og et job - så ville ekstremismen miste sin tiltrækningskraft.
Det nytter ikke en hujende dyt, at smide bomber i hovedet på syrere, irakere, eller andre borgere i Mellemøsten. Man KAN ikke bombe en ide. Hvornår i himlens navn lærer flertallet i Folketinget dog det? Når man direkte , og med vold og magt, bekæmper fællesskaber, sker der kun én ting - de bliver stærkere.

Nu sender et flertal i Folketinget os igen ind i en håbløs krig, hvor ingen rigtig ved, hvem vore allierede egentlig er. Som hovedløse høns, der render rundt uden hjerne, spreder Folketingets flertal rundhåndet skattekroner ud over en våbenindustri, som gør ALT for at slå flest mulig ihjel - uanset hvem de er, og hvor de kommer fra.

Og våbenindustrien har kun et mål: at tjene penge til aktionærerne:
I følge Arbejderen.dk var den danske våbenindustris omsætning i 2014 på 2,2 milliarder kroner - mod 1,5 milliarder i 2006. De danske våbenfirmaer eksporterer cirka 80 procent af deres produkter.

Omsætningen i den globale våbenindustri var i 2010 på svimlende 2.272 milliarder kroner !!!! og den er bestemt ikke blevet mindre siden.

De steder hvor Danmark har blandet sig militært indenfor de seneste år, har ikke bragt fred med sig - tvært imod. Millioner er døde, millioner er flygtet og vi har været med til at skabe et Mellemøsten, der er bombet tilbage til stenalderen og vil være det i de næste mange år.

Store dele af Irak, ca. 25%, vil være ubeboeligt på grund af radioaktiv forurening efter krigsførelse i de næste 2000 år. Hvordan så ikke med Syrien? Det er områder man kalder for 'Civilisationens vugge' - er de nu blevet til 'Civilisationens grav'?

16 milliarder skattekroner er blevet brugt på forskellige krige - Hvor mange skattekroner er blevet brugt til fredsskabende foranstaltninger?

Mennesket - Homo Sapiens - er og bliver et flokdyr. Vi har brug for fællesskaber og brug for at føle os som dele af en helhed. Vi har brug for at blive accepterede og indgå som værdifulde elementer i et samfund. Som der står i artiklen bliver "fine ord som ’individuel frihed’ og ’øget fleksibilitet' brugt til at skabe en politisk accepteret forankring af usikkerhed i ansættelsesforholdet, og social utryghed bliver grundlaget for social dominans". Sådan bliver arbejdsmarkedet til en kampplads mellem ansatte og ledige, om dårligt lønnede arbejdspladser, til gavn og glæde for de store virksomheder, der i forvejen har nok.
Manipulering hersker og sandheden er pludselig ikke rigtig sandhed længere, fordi den gradbøjes.

Flere og flere grupper af forsvarsløse danskere, ikke 'bare' dem med anden etnisk baggrund, men også helt almindelige leverpostejs- og flæskestegs-elskende bleg-farvede danskere, bliver skubbet ud på samfundets kant, hvor de bliver bedt om at holde kæft, og iøvrigt ikke tiltrække sig opmærksomhed.
Det ender forhåbentligt med et oprør. For hvis det ikke gør, kan kommunerne ligeså godt udstyre de enkelte modtagere af overførselsindkomst med en skovl til at grave graven, og derefter en cyanidkapsel, så vi dog kan få det overstået, i stedet for at vi bliver fornedret, forhånet, drevet rundt og udnyttet i et inhumant system, skabt af skrivebords hajer med gode pensionsordninger, blot for at fungere som løntrykkere på den ovennævnte kampplads.

Man skulle tro at vi europæere var historieløse. Man skulle også tro at vi var genetisk hjerneskadede, når vi igen og igen ikke VIL høre eller se sandheden, selvom den bliver råbt lige ind i vore ansigter. USA og Vesten har selv skabt både Al Qaeda (som betyder data-base på arabisk), Taleban og ISIS eller Daesh. De grupperinger hænger uløseligt sammen. De er finansieret af USA og EU. Hele møllen handler om magt over olie og naturrigdomme. Den sandhed har rigtig mange, fortalt os rigtig længe, men den genspejles ikke i mediernes beskrivelser af 'det som er'.

Alt der er galt med verden af i dag er skabt af Nyliberalismen, der udelukkende bygger på og handler om griskhed og grådighed, og dén virus infektion stopper først når vi som befolkning, i lighed med den lille dreng der råbte: "Han har jo ikke noget tøj på" - i H.C.Andersens eventyr 'Kejserens Nye Klæder' -
i kor råber ' Det er løgn, spin og manipulation alt sammen - så fortæl os dog sandheden'. Først da får vi et ordentligt udgangpunkt at tage stilling ud fra, og først da, får vi en chance for at stoppe dette gallopperende vanvid af død, ødelæggelse, fornedrelse og egoisme, som skaber en flod af ulykkelige mennesker og unge der desperate søger efter et fællesskab, hvor de er velkomne.

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE3168011/nyliberalisme-er-terrorismens-rekrutteringsagent System Failure Spin

 

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.