E-kort kan gøre EU til slaraffenland for fupfirmaer

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Industribosserne jubler, mens europæisk fagbevægelse er dybt bekymrede over EU-kommissionens nye plan om et E-kort.

 

"E-kort skal stoppe virksomhedernes bøvl med bureaukrati", lød overskriften på et Ritzau-telegram i januar, der omtalte et nyt forslag fra EU-kommissionen.

Forslaget om E-kort, eller elektroniske EU-tjenesteydelseskort, går kort fortalt ud på, at det skal være nemmere for virksomheder at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne uden at skulle igennem så meget “administrativt bøvl”.

Med servicevirksomheder menes der for eksempel firmaer, som tilbyder tjenesteydelser inden for bygge- og anlægssektoren, it-branchen med videre.

Og med administrativt bøvl? Ja, der menes især de regler, som skal forhindre den omfattende sociale dumping på disse områder.

Falske selvstændige og postkasseselskaber

I EU-parlamentets arbejdsmarkedsudvalg, hvor jeg sidder, er vi i gang med diskussionen om forslaget.

Og jeg kan sige allerede nu, at kommissionens udspil giver grund til bekymring.For det første genåbner E-kortet ifølge den europæiske fagbevægelse hele debatten om, hvorvidt det er reglerne i arbejdstagerens oprindelsesland eller værtsland der skal gælde, når EU-borgere arbejder i andre EU-lande.

Set fra en dansk vinkel handler det altså om, hvorvidt arbejdere, der kommer til Danmark, skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår, eller om firmaerne kan rykke dem op og sætte dem til at arbejde i Danmark på eksempelvis rumænske vilkår.

For det andet åbner forslaget for, at det reelt kun bliver oprindelseslandet, der skal godkende firmaernes ansøgninger om at operere i et andet land. Hvis værtslandet ikke når at behandle ansøgningen, vil der ske det, der i forslaget bliver kaldt en “stiltiende godkendelse”, som betyder, at ansøgning automatisk er godkendt.

Altså sagt med andre ord; hvis et polsk firma ønsker at oprette en afdeling for at kunne løse for eksempel byggeopgaver i Danmark er det Polen, der skal godkende ansøgningen. Hvis de danske myndigheder ikke når at behandle ansøgningen inden den deadline, der er fastlagt, er den automatisk godkendt.

Det vil gøre det nemmere at lave finter som falske selvstændige og postkasseselskaber.

Protest foran parlamentet

 

Det er altså ikke uden grund, at det fælles europæiske LO, ETUC, har kastet sig ind i kampen mod e-kortet. De frygter, at E-kortet vil føre til en stigning i selvansættelser og postkasseselskaber. Altså fupfirmaer, der oprettes alene for at kunne ansætte udenlandske arbejdstagere i lande hvor firmaerne kan bruge dem til at underbyde lokale arbejdere.

I onsdags organiserede ETUC således en protest foran parlamentet sammen med de europæiske fagforeninger for byggeri og tjenesteydelser (European Federation of Building and Woodworkers og European service workers’ trade union), og i en udtalelse på deres hjemmeside advarer de kraftigtimod forslaget.

Det er heller ikke så underligt, at Dansk Erhverv og de andre industribosser jublede, da kommissionen fremsatte sit forslag i januar.

Jeg tager selvfølgelig den europæiske fagbevægelses bekymringer med i arbejdsmarkedsudvalget og parlamentet, når vi skal fastlægge vores holdning til sagen.

Hvad siger LO?

Men tilbage er spørgsmålet: Hvor står dansk LO og fagbevægelsen herhjemme?

I arbejdsmarkedsudvalget skal vi behandle forslaget til efteråret, og det er her det store slag om E-kortet kommer til at stå. Hvis debatten skal tages herhjemme først, er det et godt tidspunkt at starte lige nu.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.