Dokumentation: Pressemøde hos Faderhuset

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Her følger så meget, jeg overhovedet kunne nå at skrive ned af oplysninger fra mandagens pressemøde om nedrivning af Ungdomshuset i Faderhusets hovedkvarter i Rødovre.

Det startede kl. 10, og langt fra alt er kommet med i referater på internettet og vil givetvis ikke være det i tirsdagens aviser. Det er nu heller ikke alt, der efter min mening er lige interessant, men nogle gange skal en journalist jo også bare være referent. 

Udenfor holdt fire hollændervogne, en række politibiler, lidt flere politihunde og endnu flere politibetjente. Ingen aktivister var mødt op.

Indenfor sad Faderhusets leder Ruth Evensen på en lille scene med elektrisk klaver og trommer i baggrunden. Ved siden af sig havde hun Mikael Djarling, bygningskonstruktør med ansvar for at rydde Ungdomshuset og desuden medlem af Faderhuset.

Bag ved dem kørte et lysbilledshow af nedslidte toiletter, trapper og lokaler i Ungdomshuset.

RE:
”Det er tid at byde velkommen. Velkommen alle sammen. Det er bekendt, nu, at det tidligere Ungdomshuset har været ved at blive revet ned fra i morges kl. 8. Nu vil vi gerne give jer en forklaring på, hvordan det så ud inde i huset og baggrunden for den beslutning, vi har taget. Mikael er repræsentant for entreprenørerne, som har været med til at gennemse huset. Det er ikke rigtigt, at vi ikke har haft tid til at se huset igennem. Vi har været vildt i gang siden fredag.”

MD:
”Efter at politiet har færdiggjort deres efterforskning, har vi haft mulighed for at gennemse huset i flere dage. Vi har tømt huset for affald – kørt 12-14 containere væk, fjernet alle de ting, som vi ifølge fogeden har fået påbud om at opbevare – ting af værdi. Arbejdet løb op i 200.000 kroner."

"Derudover kommer asbestsaneringen. Det er helt almindeligt, at der er asbest i rør osv. – det har vi fuldstændig styr på. Vi har saneret det helt korrekt. Det er helt væk."

"Bygningens bærende dele er helt intakte, og huset er ikke umiddelbart ved at falde sammen. Men der er fysiske tegn på udbedringer – det indikerer, at huset tidligere har været i fare for at styrte sammen. Det skyldes mangel på vedligeholdelse og hærværk – bl.a. er træværket ikke anvendeligt, hverken gulve eller lofter. Ingen del af huset kan genanvendes – det ville kræve en urimelig lang byggeperiode, som er omkostningsfuld. Rumindholdet er desuden uhensigtsmæssigt pga. det behov vi har.”

RE:
”Jeg kan lige nævne, at de effekter, som der har været af en vis værdi, har vi, som vi tidligere har sagt, måttet tage i vores varetægt. Der har været udsagn om, at det ikke var god idé, men jeg har taget kontakt til Knud Foldschak, så hvis han kan løse det her juridisk, så arbejder han med at tage over, så det bliver lettere for de unge at få fat i de ting. De er kørt på lager, så vi ikke længere har dem i Faderhusets bygninger, hvis nogen skulle have lyst til at komme og kigge efter det.”

Hvilke behov har I for rum?
”Vi har masser af behov. Det er ikke fastlagt endnu, hvilke aktiviteter vi vil lægge ind på Jagtvej, men det er så ufremkommeligt… Der var engang en flot sal med balkon, den har vi også haft kig på og lyst til at anvende. Men den fylder så meget af husets samlede kvadratmeter og er så dyr at sætte i stand, at vi ikke magter eller orker den opgave."

Hvilke kirkelige aktiviteter vil I lave på Nørrebro?
”Kirkelige aktiviteter” kan have sådan en klang, hvor man tænker på bønnemøder, men vi skal se det mere som et folkeligt sted, hvor der bliver masser af musikarrangementer, cafeer og åbne døre.”

Hvornår skal I bygge?
”Vi er ikke kommet så langt – nu skal grunden stå noget tid, vel et halvt til et helt år.

Har jeres beslutning været præget af de seneste dages begivenheder?
”Vi har været meget cool mht. husets tilstand, og det har vi sagt er, at vi ville se på huset. Vi har den holdning, at vi ikke tager udgangspunkt i de mennesker, som har været ulovligt i huset. Vi har ikke haft noget med dem at gøre, andet end at vi har taget imod deres forhånelser.”

I og med, at det er revet ned – er I så ude af konflikten?
”Nej, det regnestykke ville vi gerne alle kunne foretage – men nu må Danmarks befolkning træde i karakter. Nu er det tid til at stoppe med vold og udøvelse af hærværk og chikane af Københavns og især Nørrebros beboere. De meninger, som de mennesker har… De har selvfølgelig været glade for det hus, de har fået lov at låne i en årrække. Vi satser på, at de får hjælp til at finde noget andet Men nu må vi rejse os op og sige skrub af, nu er det nok.”

Hvordan har du det med beslutningen om at rive huset ned?
”Jeg har ingen følelsesmæssige ting omkring det hus. Vi har set på det og er dem, der har taget ansvar. Københavns Kommune har solgt det for mange år siden – de havde undersøgt priser på et nedrivningsfirma allerede i 1999 på grund af, at husets stand var så dårlig. Så turde de ikke gå videre med det, derfor gik Sorteper videre til os.”

Hvornår traf I beslutningen?
”Det er kommet successivt over weekenden. Vi skumlede over det til det sidste og vidste, at det ikke så godt ud. Vi har skelet til, at det er et historisk hus for arbejderbevægelsen. Jeg havde mest lyst til at beholde det hus, det har jeg udtalt til at starte med, men det er helt umuliggjort nu. Det er ikke os, der har øvet vandalisering og hærværk."

"Da Københavns Kommunes kontrakt udløb, gik de gik ind i vores hus. Da var det ikke så slemt, som det var nu. Der var flotte stuklofter, men den store sal var gennemhullet. De havde lavet trapezer, hvor de havde lavet nogle klovneting eller andet – og så havde man smadret ting op. Det så heller ikke godt ud dengang. Men det her er så ufremkommeligt, at vi har ikke engang ønsket at vise alle de 150 billeder, vi har."

"Vi har set videoer og alle mulige ting, men det var – som jeg ser det som mor – ganske uansvarligt at have sine børn og unge derinde. Rotter, stor slam på gulvet, vand i køkkenafdelingen, hele gulvet var fyldt med mærkeligt slam, snask, slask. Det var ulækkert, og der lå gamle pandekager og alle mulige mærkelige ting. Vi syntes, at det ikke var et sted, der var værdigt for nogen at være i.”

”Jeg ville ønske, at de unge mennesker, som ønsker at drive noget reel kulturhus – brosten og molotovcocktails har ikke noget med kultur at gøre – men musik og dejligt fællesskab, så er det meget bedre forhold end derinde, man bør få.

Hvorfor er det vigtigt for jer at have et hus på Nørrebro?
”Vi har været der i mange år og har søgt lokaler der i mange år – og det har været umuligt. Så står der en dag en annonce i avisen, så er det klart, at vi hopper på. Det er der, hvor menigheden startede, dér vores identitet er. Der er ikke noget mystisk i det.”

Har I fået bud på huset, bl.a. i forbindelse med en arkitektkonkurrence i området?
”Ikke i forbindelse med arkitektkonkurrencen. Vi har haft en del bud på huset i tidens løb. Men vi har ikke købt huset for at sælge det, det har slet ikke været på tale.”

Hvordan vil du betegne samarbejdet med politikerne?
”Egentlig har vi ikke noget samarbejde med dem. Som tiden skrider frem, viser det sig, at der kommer en kæmpekonflikt, fordi de unge siger, de har fået et hus i 1982. Der har Københavns Kommune lovet dem noget, er det deres ansvar at komme ud af denne suppedas."

"Jeg kan oplyse, at der aldrig har været underskrevet et papir i 1982. Der var et dokument om et ungdomshus, men ikke specifikt Jagtvej og ingen underskrift. Egon Weidekamp sagde, at så kan I bare få det eller ét eller andet, derfor opfatter de det som deres hus. Men det fungerer ikke sådan, at man ejer et hus, når man ikke har papir på det.”

”I 1997 kom der en brugeraftale: Der måtte ikke være lyd- og støjgener. Det havde de svært ved at overholde. Så lavede man ny aftale i 1997, faktisk den første skriftlige aftale, hvor fire af Ungdomshusets brugere skrev under på, at de havde tre måneders opsigelse, men at de kunne opsiges på dags varsel – dags varsel! – hvis ikke de overholdt bestemmelserne. Én af bestemmelserne var, at de ikke måtte bo inde i huset, og så er det jo sjovt at se soveposer rundt omkring."

Jeg ville da blive glad, og mange andre foreninger ville blive glade, hvis de bare kunne få 100.000 kroner. Der er en ulighed i samfundet, og her er det på sin plads at tale om mere lighed, så andre grupper også kan få lov at få en del af kagen. Måske de 12 mio. skulle gives til ungdomsarbejde på et bredere plan, når man har så mange penge, der venter på at blive kastet ud til Københavns unge. Lad os se dejlige huse, spillesteder med lækkert mad osv.”

Der er støvgener omkring huset – har I tænkt på, hvordan beboerne ser på det?
MD: ”Der er ikke nogen fare ved støvet. Det sviner lidt, men det bliver regnvejr senere i dag. Det er en helt forsvarlig nedrivning. Men det er selvfølgelig ikke rart at få støv ind.”

Synes du, det er realistisk med en åben café, som du snakkede om, under overskriften ”Faderhuset” på den adresse?
RE: ”Det er vi nødt til at tage udgangspunkt i – og ikke i at vi har mennesker, som ikke vil overholde landets love. Nogen må stå fast. Skrider vi i sivet nu, skal vi rende og gemme os for alle mulige mærkelige mennesker.”

Er tidligere brugere også velkomne?
”Selvfølgelig. Hvis de opfører sig ordentligt.”

Hvor trygt vil det nye hus blive?
”Jeg kan ikke profetere om det. Hvor trygt er det for mig at gå ud af denne dør i dag? Det kan jeg ikke tage udgangspunkt i. Vi har taget os af en samfundsopgave, som ingen før har kunnet. Det er vi rimelig stolte af.”

Hvordan kommer det nye hus til at se ud?
”Vi skal se, hvor mange penge vi har tilbage efter denne nedrivning, og så regner vi på det. Jeg kan slet ikke sige noget endnu. Kun at vi lægger de aktiviteter ind på Jagtvej, som vi oplever som en god idé.”

Hvad gør I for nedrivningsarbejdernes sikkerhed i forhold til de unge?
MD: ”De går maskerede for ikke at blive genkendt, og de har neutralt arbejdstøj på for ikke at blive genkendt.”

Hvordan oplevede du det, da du oprindeligt var derinde?
RE: ”Da jeg var derinde, gik en SMS rundt, og så kom der et tæskehold med koben inden for en halv time. De tog kvælertag på mig og skubbede mig baglæns ned ad trappen – og de væltede en handikappet dame. Jeg vil kalde det et Guds mirakel, at vi overlevede.”

”Københavns Kommune har fået en ordentlig lussing. De har været på en ordentlig slingrekurs. Det er fint, at Ritt siger, at nu er det bare nok, men sådan har det jo været hele tiden. Man skal ikke forhandle med mennesker, der truer med vold.”

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.