Danskerne gider ikke ringes op af nysgerrige forskere, der vil høre om deres uddannelse og arbejde.

Siden år 2000 er antallet af folk, der beder om den såkaldte forskerbeskyttelse, steget fra 10.000 til næsten 700.000. Og konsekvenserne er alvorlige.

»Den her type undersøgelse bliver blandt andet lavet for, at politikerne skal have det bedste grundlag, når de træffer beslutninger,« siger direktør Jørgen Søndergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – SFI.

Men kvaliteten af undersøgelserne bliver tvivlsom, når hver ottende dansker ikke vil deltage.

Kan blive meningsløst

Brian Larsen Thorsted fra Danmarks Statistik fortæller, at de mange frameldinger »har ramt dem hårdt.«

I følge ham er det ikke muligt at sætte et præcist tal på, hvornår for mange har sagt ’nej tak’ til at blive ringet op.

»Men på et eller andet tidspunkt bliver det så usikkert, at det bliver meningsløst,« siger han.

Problemet er opstået, efter man siden årtusindeskiftet bare har skullet krydse af i et lille felt på flytteblanketten, hvis man vil have forskerbeskyttelse.

Tidligere skulle man bede om det på en separat blanket. Og den nye metode fik særligt de unge, der ofte udfylder flytteblanketter, til at frabede sig at blive ringet op.

Blandt de 20 til 29-årige er det hver fjerde, der ikke vil være med.

En tabt generation

Jørgen Søndergaard tror, at mange af dem, der har bedt om forskerbeskyttelse, ikke aner, hvad de har sat kryds ved.

»På blanketten hedder det forskerbeskyttelse , og det lyder jo som noget farligt, man skal beskytte sig imod,« siger han.

Systemet er netop blevet ændret, så man ikke længere kan bede om forskerbeskyttelse på flytteblanketten. Og selvom det allerede har bremset frameldingerne gevaldigt, er skaden sket for en hel generation.

Derfor mener både Jørgen Søndergaard og Brian Larsen, at der skal gøres en indsats for at få de unge med igen. Hvis det fortsat er hver fjerde, der ikke står til rådighed, vil de aldrig kunne regne med undersøgelser af den generation, mener de.