Af alt det tosseri, sidste år bød på, leverede en flok tweed-klædte, veluddannede og veltalende forældre til teenagere alligevel toppen. Da justitsministeren rigtigt skældte ud på forældrene, fordi deres unger rendte rundt og deltog i det pøbelvælde, der brændte det halve København af efter rydningen af Ungdomshuset, gik forældrene agurk og bad i fine breve justitsministeren om en klar undskyldning for ministerens røffel.
I de seneste uger har børn og unge igen været på gaden og begået hærværk i stor stil. Mange af disse er børn af indvandrerforældre, der ikke aner, hvad deres børn laver og intet gør ved det – men noget kunne tyde på, at en del af ungerne ikke er socialt svage, men unge under uddannelse og i arbejde, der ’keder’ sig og brænder biler for vise ’utilfredshed’.
I denne uge blev et velskrevet ’manifest’ fra disse unger offentliggjort, og det tegner et helt andet billede af de unge, end vi havde troet: De er ikke socialt ødelagte unger, men velskrivende og veltalende, politisk bevidste og aktive.
Meget tyder på, at samfundet nu betaler en høj pris for opløsning i familiestrukturerne, almen ligegyldighed og foragt for autoriteterne; at angsten for at stille krav til børn, opdrage børn, forlange noget af børn; lære børn, at de ikke kun er individer, men en del af et fælleskab, er gået alt, alt for vidt.