Hvorfor vil I udskyde ventetidsgarantien for psykisk syge børn?
- Man kan ikke undersøge et barn og give det en diagnose, men så ikke sætte behandlingen i gang med det samme.
Men giver det mening ikke at udrede, hvad børnene fejler, fordi man ikke har tid til at behandle dem bagefter?
- Nej. Men man er nødt til at lave en plan for, hvordan man vil efterleve garantien.
Men psykiatriaftalen er indgået for lang tid siden. Hvorfor har I ikke fået styr på det for længst?
- Det er ikke noget med at få styr på det . Det kræver en ihærdig indsats at finde ud af, hvem der kan stille diagnoser hos børnene. Det skal Sundhedsstyrelsen også inddrages i.
Hvornår kan I så leve op til garantien?
- Det kommer an på, hvordan opgaven skal løses. Nogle af disse unge mennesker bør PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning, red.) i kommunerne tage sig af.
Men de har jo også lange ventelister?
- Det har du ret i. Derfor skal man finde ud af, om man vil inddrage andre end speciallæger, som socialpædagoger, til at udrede børnene.