De er tæt på at runde 40 år, men er klar til at genvinde pigernes hjerter.
Et af de helt store boybands fra slutfirserne, New Kids on the Block, er klar til comeback efter opløsningen i 1994.
Bandets hjemmeside er efter lang tids dvale blevet genoplivet, og ifølge People.com vil annonceringen om genforeningen af de fem drenge - som nu er blevet mænd - ske inden for et par uger.
New Kids on the Block udgav det første album i 1986, da det ældste medlem var næsten 16 år. De har solgt mere end 50 millioner plader.
De fem medlemmer har haft forskellige karrierer - Jonathan Knight arbejder i ejendomsmæglerbranchen, mens Donnie Wahlberg og Joey McIntyre har prøvet sig som skuespillere. Danny Wood har arbejdet som producer, mens Jordan Knight er fortsat med at indspille.
Se musikvideoen med hittet Step by step her: