Den falske terrorist, den vrede CIA-agent og den kloge forsker

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Jeg tilbragte det meste af min påske med al-Qaeda. Altså, ikke sådan rent fysisk (heldigvis), men i bogform, da jeg er ved at læse op på en masse mellemøstlitteratur på grund af et par eksamener til sommer.

Tre bøger har sat sig særligt fast. Og da jeg læste dem i rap, gav de i hvert fald mig et par a-ha-oplevelser. Bøgerne er:

Omar Nasiri: Inside The Jihad - My Life With Al-Qaeda 

Robert Baer: See No Evil - The True Story of a Ground Soldier in the CIA s War on Terrorism

Olivier Roy: Globalized Islam 

Tilsammen giver de tre bøger et godt billede af, hvordan al-Qaeda hverver folk som kommende terrorister - og hvordan CIA og de vestlige efterretningstjenester i lang tid var totalt blinde over for truslen fra fundamentalistisk islam.

Omar Nasiri beskriver i sin bog, hvordan han lidt tilfældigt bliver en del af en terrorcelle i Belgien - og næsten lige så tilfældigt begynder at arbejde for den franske efterretningstjeneste (han kommer til at stjæle nogle penge fra terroristerne og har brug for hjælp til at betale dem tilbage). Nasiri er i 1990 erne med til at skaffe våben til cellen, køre en bil fyldt med sprængstoffer til Algeriet - og tager til sidst til Afghanistan for at blive trænet som terrorist.

Det interessante ved Nasiris historie er, at han står med et ben i begge lejre. Han er imod terrorangrebene på civile, og han synes, at de mest had-prædikende imamer er for meget. Men han er også vred over overgreb på muslimer i Tjetjenien, Bosnien og i de palæstinensiske områder - og han er klar til at tage til Tjetjenien og ofre sit liv for sagen. Så langt kommer det aldrig, da han i stedet finder en kone og slår sig ned i Tyskland - og i øvrigt opgives af flere efterretningstjenester, som ikke rigtigt er interesserede i hans oplysninger fra Afghanistan og de radikale islamistiske miljøer i Europa.

Robert Baers historie er set fra den helt anden side. Baer er an All American fyr fra Aspen, Colorado, der lidt tilfældigt kommer ind i CIA som ung. Han ender med at blive udsendt til brændpunkter i Mellemøsten og Sydasien: Libanon, Irak, Tadsjikistan og andre hot spots. Han arbejder utraditionelt: Tager på missioner uden at få lov og ender med at blive anklaget for at have arrangeret et mord på Saddam Hussein (han bliver dog 100 procent frikendt). Baers bog er spændende - og ét langt angreb på CIA s manglende lyst til at arbejde med folk som Omar Nasiri. CIA, siger Baer, er blevet et teknologisk overvågningsbureau, som kun stoler på satellitbilleder og ikke længere har agenter, der kan tale arabisk i marken. Derfor anede USA ikke, hvad der ramte dem 11. september.

Olivier Roys bog mangler det drama, Baer og Nasiri disker op med, men sætter til gengæld deres historier i perspektiv. Roy er sociolog og har brugt adskillige år på at forske i islamisme. I Globalized Islam forklarer han netop, hvad der fører til, at folk som Nasiri bliver fanget af islamistisk fundamentalisme. Og han gør samtidig noget, som mange glemmer, når islamisme debatteres: Roy skelner markant imellem politisk islamisme som Hizbollah og Hamas (der kæmper for afgrænsede politiske mål) og nyradikalisme og nyfundamentalisme, som ikke kæmper for politisk indflydelse eller nationale mål. Nyfundamentalisterne kæmper derimod for et globalt muslimsk fællesskab, som der ikke rigtigt er nogen af dem, der gider tale om, hvordan rent praktisk skal fungere, siger Roy.

Roys mest interessante konklusion er, at nyfundamentalisme faktisk passer perfekt til den globaliserede verden. Mange af terroristerne bag terrorangrebene i Vesten er vokset op i Europa, har haft halvkriminelle baggrunde og er ikke opdraget specielt fundamentalistisk. Men de mangler status i samfundet og et fællesskab, der giver mening. Her er fundamentalismen perfekt, fordi den er så simpel, mener Roy. Unge kan lynhurtigt lære de enkle regler i fundamentalistisk islam, og internettet er perfekt til at udbrede de simple ideer om et muslimsk fællesskab og had mod alle de vantro.

Roys historie falder fint sammen med Nasiris oplevelser som fundamentalist. Nasiri var halvkriminel, da han faldt over fællesskabet og sagen i islam. Han valgte så til sidst Vestens side, men kunne sandsynligvis lige så godt have endt som hellig kriger i Afghanistan eller Tjetjenien. Samtidig bar han i forvejen på en stor vrede over sine trosfælles problemer i blandt andet Palæstina. En vrede, som Robert Baers kollegaer i lang tid undervurderede.

Kort sagt: De tre bøger anbefales på det varmeste til læsere, der gerne vil bag om krigen mod terror .

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.