Danske soldater bliver i Irak

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

De danske soldater vil fortsat være at finde i Irak, selv om en dansk soldat blev dræbt natten til fredag i Basraområdet. Det siger statsministeren, der understreger, at terroristerne ikke må få held til at hindre fremskridt.
»Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at en dansk soldat er blevet dræbt i Irak i nat. Min dybeste medfølelse går til den dræbtes familie og pårørende«, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i en pressemeddelelse.
Den dræbte soldat er den sjette danske soldat, der omkommer i Irak, men Danmark skal fortsat være repræsenteret i Irak.
»Terrorister dræber i flæng. Men de må ikke få held til at hindre fremskridt og skabe kaos i Irak. Den danske regering vil derfor fortsat støtte den irakiske regerings bestræbelser på at skabe stabilitet og fremgang i landet«, siger Anders Fogh Rasmussen.
Den danske soldat døde, efter at være blevet hårdt såret under kamphandlinger torsdag aften ved Al Hartha i det sydlige Irak.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.