Da Congo lærte at tænke sig om

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Jeg kan ikke lade være med at beundre indbyggerne i Den Demokratiske Congo for en ting: deres nysgerrighed.
Det er altså ikke hver dag, man lærer at stemme for første gang. Men valgprocessen, der har stået på i tre år, har bragt en hel del om congolesernes vilje til forandring frem i lyset.

Jeg skrev det her i min dagbog, da jeg besøgte landet i juni 2006, og det blev senere trykt i avisen. Jeg synes, det var tankevækkende, at man allerede dengang kunne se, hvad congoleserne lærte af valget:

"Han er nødt til at standse, da han ser floden.

Mørk, klæbrig og stinkende snor den sig fremad lige foran ham.

Claude Mushendu gnider en hånd hen over sin skaldede isse og samler sveddråberne i sin hånd. Han tager en dyb indånding, bander lidt over fugten fra junglen, der skærer i lungerne, og tænker så:

»Hvis jeg ikke krydser den, kommer landsbyens beboere ikke til at stemme.«

Han stiller sig på nogle rødder fra et gammelt træ og kigger ud over Congo-floden.

Claude Mushendu er ikke nogen almindelig rejsende. Den 28-årige kraftigt byggede mand har i knap tre år været leder af den tekniske afdeling i Den Demokratiske Republik Congos uafhængige valgorgan, CEI. Han skal sørge for, at landets 30 millioner stemmeberettigede borgere rent faktisk får mulighed for at sætte et kryds på et stykke papir. På demokratisk vis, og for første gang siden 1946.

Løsning: Kanoer

I Vestens ører lyder løsningen enkel: Måske noget i retning af 30 millioner stemmesedler i 30 millioner konvolutter og så en dag til at tælle sammen.

Men i DR Congo, der er på størrelse med Vesteuropa og blot har 500 kilometer asfalterede veje, er den slags logistisk arbejde forbundet med en del flere udfordringer.

Og nu er Claude Mushendu altså kommet til den første.

"Jeg tænkte først, at det ikke kunne lade sig gøre, da jeg stod med stemmesedlerne i rygsækken og kiggede på vandet. Men det var indtil jeg fandt på, at kommissionen skulle have kanoer i stedet for motorcykler. Så jeg gik tilbage og købte stort ind. Hvis du vil ud til alle med stemmesedler, må du også tænke dig om," siger Claude Mushendu.

Han sidder i en hvid plasticstol midt i Congos sydende hovedstad Kinshasa og drikker store slurke af en halvliters ølflaske. Han har et saligt blik i sine næsten sorte øjne. Sådan ser han tit ud, når han er kommet hjem fra en tur i junglen, fortæller hans venner.

"De fleste landsbyer følger med i valgprocessen via radio, men de har aldrig nogensinde set valget. Når vi så kommer med computeren, der skal registrere dem, bliver de dybt fascinerede og meget engagerede. Rygtet spreder sig lynhurtigt, og de løber gerne 100 kilometer fra de nærliggende landsbyer for at blive registreret," siger han.

Og congolesernes vilje endte med at bringe dem et næsten lykkeligt valg. Indtil videre har kun en håndfuld dødsfald og lidt tumult ridset lidt i de demokratiske drømme. Et pænt resultat, hvis man har 1990’ernes congolesiske borgerkrig med fire millioner dræbte i baghovedet.

Viljen til at stemme og til langt om længe at gøre op med arven fra diktator Mobuto har gennemsyret DR Congo de seneste år.

På en skole i udkanten af Kinshasa fortæller lærerinden Julie Zenga sine hujende og undrende 17-årige elever i, hvad et demokratisk valg rent faktisk er.

"De har glædet sig. De er nysgerrige og har masser af ideer til deres lands regering. Men de er også meget lette at manipulere med tomme valgløfter. Det er jo nemt at sige, at man vil rydde op i Congo," forklarer Julie Zenga.

Som hun står der og taler til sine måbende elever, inkarnerer hun en af de vigtigste ting, DR Congo har lært af valgprocessen – at man skal begynde helt forfra, hvis man vil forstå demokratiet.

"Først finder I listen med kandidaterne. Så sætter I jer ind deres mærkesager. Og så husker I, at ingen nogensinde skal fortælle jer, hvad I skal stemme."

 

 

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.