Boldsen vil hjem

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Landsholdskæmpen Joachim Boldsen har hjemve. Den 29-årige streg har spillet i udlandet, siden han var 21 - og nu er det måske tid til at vende hjem. Flensburg-spillerens kontrakt udløber til sommer, og så kan Boldsen selv bestemme, hvor turen skal gå hen.
»Det kunne være spændende at komme hjem og være med til at bygge noget nyt op,« siger Boldsen til Ekstra Bladet.
Samtidig siger Joachim Boldsen, at hvis han udelukkende ser på sportslige muligheder, så er Kolding det oplagte valg.
Som outsider nævnes Bjerringbro-Silkeborg-Voel (BSV), som med Grundfos og Jyske Bank som støtter har pengene til at friste landsholdsstregen. Desuden har den ambitiøse klub brug for en profil for at tiltrække andre stjerner til midtjylland. JABA

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.