Det er ikke altid en ufarlig affære at tage til stripshow, måtte den norske skøjteløber Håvard Bøkko erfare på egen krop.
21-årige Bøkko, der både er kendt som et af skøjteverdenens mest lysende talenter og som deltager i det skandinaviske udgave af Temptation Island i 2002, fik nemlig kropslig kontakt af den uønskede slags med den temperamentsfulde stripper.
- Jeg anede ingenting, da hun pludselig slog mig i ansigtet. Det gik så stærkt, at jeg ikke nåede at reagere. Blodet løb fra min næse og mund. Hun slog ret hårdt, siger den uheldige skøjteløber til norske Se&Hør.
Den svingende næve var ifølge bladet et resultat af, at der var en, som havde raget stripperen i skridtet. Bøkko understreger dog, at det ikke var ham, der var synderen.
Stripperen, ved navn Sara Unger, kan godt huske perioden.
- Det er ikke første gang, at nogen prøver at tage på mig, siger hun til norske Se&Hør.
Hun siger videre, at det er sjældent, at hun får fingrene i den forkerte.