Her prøver filmkritiker Katrine Sommer Boysen, så godt hun kan, at redegøre for en del af
Brooke Logans komplicerede kærlighedsliv. Hold godt fast:
- Først får Brooke Logan en datter med Eric Forrester. Hun hedder Bridget og vokser op og bliver smuk lægestuderende. Bridget bliver så gift med Decon Sharpe, som er en outsider, der ikke har rent mel i posen. Men Brooke, altså Bridgets mor, har svært ved at tøjle sine følelser for Decon. Hun bliver selv forelsket i ham og føder hans barn.
- Brooke og Bridget er så uvenner i lang tid, men datteren tilgiver til sidst sin mor – indtil intrigen gentager sig, da Brooke bliver forelsket i Ridge Forresters halvbror, Jack. På dette tidspunkt finder vi så også ud af, at Eric ikke er Ridges ægte far alligevel.
Nu bliver Brooke gravid med Jack, men hun ved ikke, om hun skal vælge Ridge eller Jack. Det viser sig, at det i stedet var Ridges barn, hun fødte. Nogenlunde samtidig finder Bridget, der nu bliver spillet af en ny skuespiller, ud af, at Jack er hendes store kærlighed.
- De to bliver så gift, men Brooke er stadig forelsket i Jack, så Brooke og Jack ender sammen igen. men sådan stopper det selvfølgelig ikke...