Af Victor Szulc, visz@avisen.dk
14. december 2006 lettede en raket fra Vandenburg Airforce Base i Californien.
Ombord var en tophemmelig, fem ton tung last: Spionsatellitten USA 193 . Betalt og bestyret af det hemmelighedsfulde amerikanske National Reconnaissance Office. Ingen ved i sagens natur helt præcist hvad satellitten skulle, eller hvilket tophemmeligt udstyr som var ombord.
Men noget gik fuldstændigt galt. USA193 nåede aldrig op i sin bane, og alle forsøg på kontakt gik galt. I dag er »USA193« på vej til at styrte ned.
I slutningen af februar eller begyndelsen af marts lyder det bedste bud.
Ladet med plutonium?
Udover frygten for at en spionsatellit havner i Rusland eller Kina, er der andre gode grunde til, at man er nervøs hos ejermændene i USA.
Beryllium er bare et af de farlige stoffer, som man næsten med sikkerhed, ved er om bord. Og som er livsfarligt. Hydrozine, som bruges som raketbrændstof, er et andet. Og siden spionsatellitter som regel bruger atomreaktorer, er der spørgsmålet om, hvilken slags det var.
Plutonium er et af flere radioaktive stoffer, som er velegnet til at drive satellitter, og som man har brugt før.
Ifølge ekspert i meteorer Henning Haack, lyder USA 193 som et temmeligt stort nedslag.
»Det er svært at sige hvor risikoen er størst, men den kunne godt gøre noget skade.«
Der er størst sandsynlighed for, at »USA193« styrter ned i ubeboet område, men skulle den styrte ned i København, kunne den godt tage et hus eller to med sig, mener Henning Haack.
Det farligste er dog risikoen for at komme i kontakt med farlige stoffer.
»Den del, som ikke brænder op, kan godt være farlig. Det er ikke noget, jeg ville røre ved« slutter Henning Haack.
I januar 1978 styrter den russiske Kosmos 954 satellit ned i Canada.
En atomreaktor drevet af plutonium er ombord og forurener et 600 km langt område.
De største stykker, som bliver fundet, afgiver livsfarlige mængder stråling.