Afsløring: Danske medier er røde, hvide og blå

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

 

Glem alt om at afgøre om DR er rød, eller om TV2 er borgerlig. Jeg har en ægte afsløring om de danske medier: De er rød-, hvid- og blå-drejede. De tre farver i det franske flag tiltrækker tilsyneladende danske journalister, som ellers kun gratis buffeter kan gøre det.

I hvert fald er det franske præsidentvalg blevet dækket, som intet andet europæisk valg er blevet i lang, lang tid. Aviserne har dagligt bragt historier om valget, det ellers rimeligt folkelige TV2 har haft store reportager om fransk arbejdsmarkedspolitik - og DR har haft tre-fire forskellige korrespondenter i Frankrig i løbet af den sidste måned.

Ja, i morges havde TV2 endda Johannes Langkilde i Paris for at høre en parfumesælger om, hvilken parfume der bedst symboliserede de to kandidater, Ségolène Royal og Nicolas Sarkozy.

Personligt synes jeg, det er fint nok. Den store medieinteresse har også ramt Nyhedsavisens nyhedsredaktører, så jeg får som udlandsjournalist lov til at presse lidt mere af mit stofområde i avisen.

Men jeg undrer mig stadigvæk. Efter de klassiske nyhedskriterier er Frankrigs valg vel kun det 3. eller 4. vigtigste i Europa. Sverige, Storbritannien og Tyskland ligger nærmere os historisk og fysisk. Og rent økonomisk er Frankrig kun vores 6. største eksportmarked i Europa. Ok, Frankrig er stadig den tredjestørste økonomi i EU og har den næststørste befolkning. Men alligevel.

Jeg har to bud på årsagerne til den voldsomme dækning af Frankrigs valg:

1. Danske journalister er frankofile

De fleste journalister på landsdækkende medier er relativt vellønnede, elsker en god Bourgogne og en camembert. Skiferien bliver tilbragt i de franske Alper, mens en weekend lige går til Paris ... Og mange af den midaldrende generation har sikkert også haft en Citröen som unge. Så selvfølgelig skal valget i Frankrigs dækkes intensivt.

2. Præsidentvalg er bare federe for journalister

To personer, der kæmper om magten mod hinanden, er en nem historie at formidle. Det er ikke som i Tyskland, hvor de kan være flere uger om at finde ud af, hvem der skal være kansler ... Eller som i Sverige, hvor man som journalist skal ind og analysere på alle mulige mindre partiers frem- eller tilbagegang.

Som sagt: Jeg klager ikke. Jeg ville bare ønske, der nogle gange var lige så stor interesse for andre lande.

Men nu må jeg løbe. Skal forberede en større artikel til fredagsvisen om ... ja, det kan du nok regne ud :-)

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.