Skrevet i samarbejde med Frederik Roed
Nørrebro er endnu engang skueplads for uroligheder mellem politi og først og fremmest unge med indvandrerbaggrund. Det er fjerde aften i træk, at der er ballade i bydelen, men denne gang handler det ikke om et angiveligt tilfælde af politivold.
Det handler om Muhammed-tegningerne, der blev gengivet i en lang række danske aviser onsdag. Det fortælle de unge på gaden til Avisen.dk.
Ingen vil stå frem med navn, men fra alle lyder det samstemmende, at det handler om tegningerne.
Urolighederne startede da en demonstration mod netop tegningerne blev opløst af politiet tidligere på aftenen, fortæller de unge.
Aftenens aktioner er ikke koordineret, og de unge optræder først og fremmest i mindre uafhængige grupper. I morgen forventer de unge dog, at der igen vil komme aktioner - og denne gang meget voldsommere.
- Når i pisser på Muhammed, pisser vi på jer og jeres profet, lyder det fra en af de unge.
Avisen.dk følger udviklingen.