Eftersøgningen af en 13-årig pige gør fremskridt, efter pigen har tændt sin mobiltelefon. Den har været slukket i nat, efter hun forsvandt fra sit hjem i Brøns i nedtrykt tilstand torsdag aften. Men nu er det muligt at spore mobiltelefonen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Eb.dk.
- Vi ved fra pejlinger fra sendemasterne, at hun er i Skærbæk eller lige deromkring, siger kommunikationskonsulent hos politiet, Helle Lundberg, til Eb.dk.
Den 13-årige pige går normalt i skole i Skærbæk.