Kære Birthe Rønn Hornbech!
Du har svigtet. Svigtet alle de mennesker, der har lært dig at kende som dén, der stod fast på principperne, aldrig lod sig kue; den, der gerne kritiserede dine egne, hvis de gjorde uret. Værst af alt, har du svigtet dig selv, og den stjerne, du var, vil falme og slukkes.
Du er blevet kaldt den politiker med størst integritet i Folketinget, den, der stemte mod den lov, der fratog Tvind-skolerne deres statstilskud - en lov, der senere blev erklæret ugyldig, ganske som forudset af dig - den, der altid hyldede retsprincipper og ordentlighed.
Så blev du integrationsminister, opgav at bedre forholdene på asylcentrene og har nu besluttet at udvise to tunesere, der mistænkes for at ville dræbe en tegner, men uden at mistanken var stærk nok til at få dem dømt. Jeg bebrejder dig ikke udvisningen, det er politik, men alene at du handler direkte mod din egen overbevisning, for du, og det har du sagt til en avis, bryder dig ikke om den lov, der gør det muligt.
Ikke i nyere tid har vi haft mere brug for en minister for integration end i de seneste uge, hvor brande hærger. Men hvor er du? Du siger ingenting, indgyder ikke respekt, håb eller tro. Du tier, er vrissen. Hvad skal vi med dig?