MÅLSTYRING ER en helt central del af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013. Der løber en rød tråd fra lovbemærkningernes formuleringer og ministermålene herom til kommunernes beskæftigelsesplaner og de afslag, som man giver på især førtidspension, men også på fleksjob i kommunernes rehabiliteringsteams.
Man har regnet sig frem til, hvor mange færre personer, der skulle få førtidspension, og hvor mange flere der skulle have fleksjob, ressourceforløb eller kontanthjælp, for at kommunerne eller beskæftigelsesregionerne hver især kunne levere de i loven indskrevne milliardbesparelser. På dén måde bliver det lovligt konkret, hvad den enkelte beskæftigelsesregion og kommune skal levere, og hvad syge mennesker skal lægge krop, liv og helbred til. Det skrev jeg om i mit blogindlæg om måltal for førtidspension og fleksjob på Avisen.dk 26. juni 2017.
Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lagde med sin reform op til, at man skulle administrere loven som en kvoteordning. For at dokumentere dette – jeg fokuserer her på kvoten for førtidspensioner, men der er også kvoter for fleksjob og ressourceforløb – fremlægger jeg i nærværende indlæg de relevante beskæftigelsespolitiske mål for førtidspension og en oversigt over en række kommuners konkrete måltal og realiserede antal tilkendte førtidspensioner fra 2013-2016, som jeg har gravet frem. For der er skam sat ord på målstyringen.
METTE FREDERIKSEN udmeldte allerede i foråret 2012, inden lovforslaget om reformen var blevet fremsat, følgende ministermål for 2013-2014 i forhold til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension. Ministermålet indeholdt endvidere krav om, at jobcentrene skulle opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål i beskæftigelsesplanerne for 2013 og 2014.
For 2015 udmeldte hun følgende ministermål i forhold til førtidspension: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
Og for 2016 udmeldte daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) dette ministermål i forhold til førtidspension: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats.
I 2013-2014 var kommunerne således i henhold til det udmeldte ministermål forpligtede til at sætte helt konkrete tal på, hvor mange personer de maksimalt ville tilkende førtidspension. De øvrige år var der ikke krav om direkte tal, men ”kun” om en tendens eller retning mod færre nytilkendelser af førtidspension.
JEG HAR GRAVET NOGLE MÅLTAL og antal realiserede nytilkendelser af førtidspension frem for en række kommuner for at få substans på, hvad målstyringen har betydet. Jeg fandt konkrete tal på Fredensborg, Faaborg-Midtfyn, København, Mariagerfjord, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Stevns, Struer, Tønder, Aabenraa og Aarhus Kommuner – se min oversigt sidst i indlægget. Listen er ikke udtømmende, og der findes givetvis mange flere kommuner med konkrete måltal for nogle eller alle årene. Men det siger dog noget, at jeg allerede har fundet så mange konkrete måltal på en række kommuner, hvoraf en del af dem også har været i mediernes søgelys i forbindelse med kritisabel sagsbehandling af voldsomt syge borgeres sager, herunder sager om meget syge og invalide personer, der blev sendt i meningsløse og langvarige ressourceforløb.
I de allerfleste tilfælde er der blevet tilkendt færre eller betydeligt færre førtidspensioner i de pågældende kommuner og år end de opstillede måltal. Det underbygger min påstand om, at ministermålene om førtidspension reelt har fungeret som kvoter.
KVOTER RIMER IKKE med det grundliggende retssikkerhedsprincip om en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers sag. Borgerne har altid et retskrav på hjælp, hvis de bliver uarbejdsdygtige, og det er utilstedeligt, at dette retskrav i praksis bliver ophævet på grund af kvoter.
Det har daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen også været fuldt klar over. Hun vasker bevidst sine hænder til sidst i et brev til beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) i Københavns Kommune 21. december 2012 om ministermålet for 2013, som jeg har fået aktindsigt i.
Hun skriver, ”… at kommunerne selvfølgelig fortsat skal følge loven og tilkende førtidspension til de personer, der opfylder betingelserne herfor, uagtet hvilket mål kommunen har fastsat i beskæftigelsesplanen. Borgernes retskrav går således i alle tilfælde forud for opfyldelsen af fastsatte mål på området.”
Men det fremstår som et tomt udsagn, når målstyringen samtidig er så central og benhård. Og loven er formuleret så upræcist, at næsten enhver fortolkningspraksis med kvoter, der klemmer borgeren, har kunnet gennemføres. På den måde fremstår det, som om reformen er blevet skrevet ud fra et primært ønske om benhård målstyring, mens retskravene til borgerne formuleres så upræcise, at de i praksis altid vil give plads til den ønskede målstyring.
Det er ikke et retssamfund værdigt, når mange kommuner ikke respekterer syge og uarbejdsdygtige mennesker som værende syge og uarbejdsdygtige.
BESKÆFTIGELSESORDFØRER Finn Sørensen (EL) har ultimo august måned stillet beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en række (endnu ubesvarede) udvalgsspørgsmål om netop forholdet mellem målstyring og retssikkerhed i denne reform (BEU Alm. del spørgsmål nummer 558-565). Jeg håber, svarene vil kaste yderligere lys over retssikkerhedsproblemet i reformen og dens forvaltning.
Jeg skal hermed opfordre beskæftigelsesministeren og forligskredsen til at rette op på dette retssikkerhedsproblem, når de forhåbentlig snart får færdiggjort den politiske evaluering af reformen og udarbejder lovændringer. Da hele reformen baserer sig på målstyring og ønsket om milliardbesparelser, kan det blive nødvendigt at ændre hele reformens skelet og indhold, herunder at justere økonomien bag forliget og at præcisere retningslinjerne for førtidspension og fleksjob.
Det koster at sikre borgere deres ret – og det koster borgere dyrt på liv og helbred, hvis Folketinget og kommunerne ikke vil gøre det nødvendige for at rette op på uretten og sikre denne ret. Lad os få gjort op med kvotetænkningen og få retssikkerheden tilbage!
Oversigt: Måltal og antal realiserede nytilkendelser af førtidspension
Kilder:
* Antal nytilkendte førtidspensioner er hentet på Jobindsats.dk.
** Måltallene for maks. antal nytilkendelser af førtidspension er fundet forskellige steder:
Fredensborg Kommune 2013: Status fra beskæftigelsesområdet december 2013.
Fredensborg Kommune 2014: Status fra Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget marts 2014.
Fredensborg Kommune 2015: Beskæftigelsesplan 2015. Tallet stammer ikke fra den endelige udgave og kan være blevet ændret.
Faaborg-Midtfyn Kommune 2013: Beskæftigelsesplan 2013.
Faaborg-Midtfyn Kommune 2014: Resultatrevision 2014.
Københavns Kommune 2013-2014: Status på implementering af førtidspension-fleksjobreform 2013.
Mariagerfjord Kommune 2014: Beskæftigelsesplan 2016.
Mariagerfjord Kommune 2016: Beskæftigelsesplan 2016-2018.
Ringkøbing-Skjern Kommune 2013: Artiklen ”Bekymrende udvikling i antal borgere på støtten”, Dagbladet Ringkøbing-Skjern 17. maj 2013.
Ringkøbing-Skjern Kommune 2014: Beskæftigelsesplan 2014.
Ringsted Kommune 2013: Beskæftigelsesplan 2013.
Ringsted Kommune 2014: Beskæftigelsesplan 2014.
Stevns Kommune 2013: Budget 2013.
Stevns Kommune 2014: Beskæftigelsesplan 2014.
Stevns Kommune 2015: Beskæftigelsesplan 2015.
Struer Kommune 2013: Førtidspensionisten 2014, nr. 1.
Struer Kommune 2014: Beskæftigelsesplan 2014.
Struer Kommune 2015: Beskæftigelsesplan 2015.
Tønder 2013-2014: Model for implementering af reformen af førtidspension – 2013.
Tønder 2015-2016: Model for implementering af reformen af førtidspension – 2013. Tallet kan være justeret.
Aabenraa Kommune 2013-2014: Beskæftigelsesplan 2013-2014.
Aarhus Kommune 2013: Brev vedr. Aarhus Kommunes beskæftigelsesplan 2013.
Aarhus Kommune 2014: Beskæftigelsesplan 2014.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.