Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse. Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.
DU MÅ HELST IKKE BLIVE KLOGERE. Du må i hvert fald ikke blive så meget klogere, at du skifter holdning.
Det synes at være budskabet, når vi taler dansk politik, men også andre steder i samfundet. Jeg er personligt bekymret over dette tabu omkring, at når vi som mennesker ændrer grundlæggende standpunkter i vores liv, så må der være noget galt. Så står vi ikke ved, hvem vi er. Så må der ligge noget andet bag.
Men som mennesker er vi jo netop lærende og foranderlige væsener. Vi er blevet udstyret med en hjerne, der både tankemæssigt, men også rent fysisk ændrer sig over tid. Den seneste hjerneforskning taler om hjernens plasticitet, hvilket vil sige, at vores hjerne rent fysisk ændrer sig langt op i tyverne.
Ud fra den optik er det vanskeligt at forstå denne udbredte modstand imod, når folk skifter mening eller holdning. Jeg forstår det naturligvis godt, hvis det eksempelvis på Christiansborg sker udelukkende af taktiske hensyn, men hvis man skifter mening, fordi man rent faktisk er blevet klogere, så bør vi anerkende dette frem for det modsatte.
Det gælder uanset, om det er en politiker, der er blevet i tvivl om et område og har konsulteret en lang række eksperter for at blive klogere, eller det er en gymnasielærer, der langt op i sin karriere begynder at undervise på en helt ny måde, fordi erfaringerne viser, at vedkommende hidtil har taget fejl og ikke fulgt den optimale pædagogik eller læringsmæssige tilgang.
JEG TROR IMIDLERTID, at ét af problemerne er, at disse store skifter i holdninger også kommer sammen med én eller anden form for undskyldning fra personen, der har flyttet sig. Man er bange for at sige det, som det er, for i offentligheden kan man blive opfattet som utroværdig eller uden klare holdninger. Det er nærmest som om, at det at tvivle er noget skidt. Og derfor undskylder man, at man tidligere har ment eller troet noget andet.
Men tvivl og deraf mulige holdningsændringer bør tværtimod anskues som noget helt afgørende og meget positivt i vores liv. Tvivlen er uundgåelig i rigtig mange aspekter af livet. Vi kan blive i tvivl om store spørgsmål som vores tro på en Gud. Findes der overhovedet noget større end de rent fysiske ting, vi kan måle og veje?
Eller vi kan blive i tvivl i forhold til vores parforhold/ægteskab. Elsker hun mig stadig? Er vi stadig rigtige for hinanden?
Når vi kan blive i tvivl om så fundamentale ting i vores tilværelse, så er det klart, at vi også kan blive i tvivl om vores egne holdninger og værdier til en lang række spørgsmål. Det er der ikke noget skidt i. Tværtimod.
DET ER IKKE NOGEN KUNST at mene det samme i dag som i morgen. Det er også utrolig nemt at bekræfte sig selv i, at man skam har de rigtige meninger. Facebook og andre sociale medier sørger for det hver eneste dag, og deres algoritmer er designet til, at vi kan give os selv ret. Det føles nemlig godt.
Men i tvivlen opstår magien ofte. Dermed mener jeg ikke, at der er noget finere ved at skifte holdning, end ved at stå fast på en given holdning. Det er ikke skiftet i sig selv, der er væsentligt, men tvivlen og den deraf følgende nysgerrighed og lydhørhed.
Jeg plejer at kalde dette at lytte højere, og i Danmark er vi utroligt privilegerede, fordi vi kan få lov til at lytte og så eventuelt vælge om igen. Det kan de fleste mennesker på kloden ikke.
Tvivlen og muligheden for at handle er noget at det helt særlige ved vores velfærdssamfund, og det bør ikke være tabu. Det er et kæmpe privilegium.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.