Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
DET ER så trist, når en man stoler på, ikke længere helt er til at stole på. Sådan har jeg det med det medie, som jeg i årevis har betragtet som et af de, der var dybt saglige. Mit samarbejde med to chefredaktører har givet mig indtryk af en samvittighedsfuld redaktion, en god og solid tilgang til journalistik.
Nu sidder jeg så med den her fornemmelse af, at jeg er blevet snydt, og at redaktionen har valgt den alt for nemme løsning: Nemlig at laste budbringeren i stedet for at bringe budskabet.
I sidste uge stillede Jan Hoby op ved en demonstration foran jobcenteret på Lærkevej i København og påpegede, at ingen kan løbe fra sit ansvar. Derfor (sagde han), har sagsbehandlere på et jobcenter samme personlige ansvar som fangevogterne i Auschwitz. Hoby sagde ifølge Avisen.dk:
”De er socialiseret ind i det brutale system, som politikere har skabt gennem reformer. De har et ansvar. Det er ikke sådan, at du kan stå inde ved gasovnen i Auschwitz og sige; jeg er bare almindelig administrativ medarbejder”.
Jeg var ikke tilstede ved demonstrationen og kender kun Hobys tale fra Avisen.dks referat, og fra Hobys forklaring (som burde være unødvendig), hvor han ganske korrekt skriver:
"Der påhviler derfor alle mennesker et ansvar og en moralsk pligt til konstant at tænke over det system, man befinder sig i. Derfor er der også en eksistentialistisk undertone i Hannah Arendts teorier, fordi hun påpeger, at man har friheden til at sige nej.”
JAN HOBY udtaler sig altså på baggrund af Arendts arbejde og tanker, og når man følger videre og inddrager resultater og konklusioner fra Stanley Milgrams eksperimenter, så er beskeden jo lysende klar: Ingen kan løbe fra sit personlige ansvar, men alle gør deres bedste.
Hoby bliver af borgmester Anna Mee Allerslev beskyldt for at sammenligne sagsbehandlere med ”fangevogtere i nazisternes koncentrationslejre”, og derfra ruller lavinen. Jan Hobys udsagn skifter karakter i Avisen.dks overskrifter, og bevæger sig fra det næsten saglige til en 100 procent forvanskning af udsagn og indhold.
Den første overskrift er ”Medarbejdere er som fangevogtere i Auschwitz”, og her lader Avisen.dk Allerslev slippe afsted med at fralægge sig sit personlige ansvar og vildlede hele Hobys udsagn.
Nu går det stærkt, og Hobys partifæller tager afstand fra ”nazisammenligning” og snart er andre fagforeningsformænd ”chokerede”, og i den seneste epistel i sagen er første linje i avisens rubrik: ”Efter nazi-sammenligning”.
DEN USAGLIGE hetz mod Jan Hoby, som Avisen.dk har kørt i stilling er direkte usmagelig, og den er i modsætning til Jan Hobys ord og mening med dem lige til at skære ud i pap. Det er ikke journalistik, men ren og skær hetz. Lad os så sige, at der røg en finke af panden, sådan som jeg troede, da jeg læste den første artikel, men det er tydeligvis en holdning, hvor fejlen gøres større og værre i stedet for at blive rettet og beklaget. Dermed placerer Avisen.dk sig på samme side som sagsbehandlerne og politikerne: Lad være med at tage ansvar, find en anden du kan give det!
Blogger Johnny Larsen mener, Avisen.dk har kørt hetz mod Jan Hoby og forvansket hans udsagn. Redaktionen har loyalt citeret og videreformidlet fra Jan Hobys tale og efterfølgende interview med Avisen.dk, og desuden bragt et blogindlæg fra Jan Hoby, der ikke har fundet anledning til at udtrykke utilfredshed med Avisen.dk.
Det er redaktionens opfattelse, at når man nævner Auschwitz, fangevogtere og KZ-lejre, så bruger man en retorik, der også handler om nazisme.
UDVID 
Lad mig slå fast: Sagshandlerne HAR er stort personligt ansvar. De har muligheden for at sige nej, men det gør det ikke. De arbejder videre. Nogle siger, at de protesterer overfor ledelsen, og dermed er de altså ansvarfri. Sådan er det ikke. De har STADIG ansvaret for deres handlinger, og hvis de er overbeviste om, at de gør noget forkert, men alligevel fortsætter. Hvad skal man så sige? Man kan jo sige, at de har et lige så uafrysteligt ansvar som fangevogterne i Auschwitz, og man vil have ret!
STANLEY MILGRAM viste os, at folk helt uden risiko for straf eller andet pres/tvang var villige til at påføre andre mennesker en livstruende smerte, og at de mennesker, der påførte smerten, måske protesterede, men fortsatte, hvis forsøgslederen sagde, de skulle. Fællestrækket for disse mennesker kunne ikke få sig selv til at sige, at det var deres personlige ansvar, men mente i stedet, at ansvaret lå på den der sagde, at de skulle torturere.
Ansvaret påhviler den, der handler/ikke handler. Derfor er der ingen forskel i graden af ansvar, som man kan tillægge sagsbehandlere på jobcentre og fangevogtere i Auschwitz. Derfor gør Hoby ikke sagshandlere til nazister, men til ansvarlige, og hvis ikke sagsbehandlerne erkender det, så gør de sig blot endnu mere skyldige, for der findes ikke meget, der i så høj grad trænger til civil ulydighed, som den uretfærdighed sagsbehandlere dagligt påfører syge og arbejdsløse.
MIN SKUFFELSE går ikke på, at Avisen.dk refererer ordret, men på at man valgte den ”slående rubrik” fremfor den mere dækkende. Sådan som jeg har forstået Hoby er der alene tale om den ikke særligt rubrikvenlige holdning om ”ansvarssammenligning” mod den mere slagkraftige ”nazi-sammenligning”. Allerede i den første artikel om sagen bringer Avisen.dk ”nazi-” på bordet, og er dermed delagtige i af aflede debatten, som alene burde handle om ansvar.
Se Stanley Milgrams lydighedseksperiment her
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.