Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
HAN MÅ VÆRE ENTEN NØRD eller aldrig helt blevet voksen, den unge kunde, som sætter sig ind i vogn 24 den fredag aften, hvor København er ved at gå julefrokost-amok. Lad mig sige det på den måde: der er langt flere korte skørter og trendy, stramme jeans end der er groft vævede, filtagtige, grå bukser som i et gammelt julemandskostume. Skoene er spidse. Og jeg siger SPIDSE. Som da Eik Skaløe og Steppeulvene sang om snabeltyrkersko dengang i 60’erne.
Han er IKKE tyrkisk klædt men skal til fest i udklædning, og så tog han lige noget tøj på fra sin fortid i rollespil. Noget middelalder. Noget Harry Potter.
Han er IKKE en udflippet nørd. Blot en ung mand på 32, der udover denne aften i festligt lag forlod en god stilling for at rejse ud i bl.a. Sydamerika for at komme helt tæt på folk – i et par år. Han arbejdede sig frem med småjobs – og oftest bolig hos arbejdsgiveren og betalte hele turen med egne penge.
Han er IKKE en permanent farende svend eller flipper. Lige nu er han faktisk specialkonsulent i en IT-virksomhed, der uden tvivl sender en solid månedsløn ind på kontoen. Han er uddannet civilingeniør.
Han er IKKE groet i et overklassehjem. Kommer fra et ganske almindeligt lønmodtagerhjem.
OG SÅ DEN FRYGTELIGE SANDHED: Han stemte på Alternativet på den kommunale valgdag.
- Jeg gjorde det den grundige vej, denne gang. Jeg har jo været væk fra Danmark i flere år. Men jeg havde det jo på fornemmelsen og læste Alternativets program til kommunalvalget. Jeg var i det store og hele enig med partiet fra A til Z. Det var ikke svært at træffe valget. Jeg vil politik på en anden måde.
Det blev så til en længere snak om det kvælende sådan-gør-man i danskpolitik Selv fik jeg fik en dybere forståelse af mine egne, oplyste, voksne børns oprør mod en kvælende dogmatik i dansk politik.
Men helvede er for længst brudt løs i min alternative kundes kommune (det tager han i øvrigt fuldstændigt afslappet – og som et typisk eksempel på politisk vanetænkning …) Enhedslisten og ikke mindst Alternativet får tæsk for IKKE at vælger beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten i København. Ikke mindst det politiske establishment på begge fløje og vor tids farisæer, - det store selvhøjtidelige korps af politiske kommentatorer – er ved at dåne af befippelse
HISTORIEN HAR I HELE MIN OPVÆKST dokumenteret, at iagttagerne kommer fort sent til de store skift i politik. Trods deres vellønnede og umådelige klogskab.
Ingen forudså Glistrups angreb på omsorgs- og skattestaten. Og han bankede ind i politik for 40 år siden og satte sit præg på politik i årene fremover.
Pia Kjærsgaard og DF blev totalt undervurderet – nu flirter selv socialdemokratiet med partiets hårde integrationspolitik.
Nu forstår det politiske Danmark så ikke, hvorfor Enhedslisten og ikke mindst Alternativet, handler udover traditionerne ikke følger traditionens rækkefølge i det københavnske borgmestervalg. Begge partier siger nej til beskæftigelses- og integrations-området. Endnu engang er de politiske kommentatorer ved at falde over hinandens ben i en forfærdelse som mest ligner hønsene i et H. C. Andersens-eventyr.
Selv den politiske ordfører i SF, Karsten Hønge, der ellers er mand for at slå i bolledejen (og hvis parti, jeg selv stemte på til KV17) - blev sur og kaldte de alternative for nogle kyllinger. SF var selv sidste-vælger på grund af et halvdårligt valgresultat og kunne vaske hænderne.
MEN HVORFOR VALGTE FØRSTEVÆLGERNE i rød blok, socialdemokraterne, ikke integrationen og beskæftigelsen?
Og betyder distributionen af de vellønnede jobs i kommune-politik, at flertallet bag konstitueringerne slipper tøjlerne og lader borgmestre og udvalgsformænd styre kommunens behandling af borgerne efter deres egne ideologiske normer? Er kommunalpolitik død mellem udvalgsmøderne og regeres det lokale demokrati fra borgmesterkontorerne
AL’s vælgere er ikke i tvivl. Da tegningerne af de alternative tissemænd kom på banen lige før valget, troede alle guvernanterne m/k, at partiet var smadret.
Igen tog establishment fejl.
Medlemskab af politiske partier er nede på 3 pct. af befolkningen.
Alternativet arbejder i netværk, hvor man ikke engang behøver være partimedlem for at være med i politikudviklingen
HVORFOR BLIVER VI DOG VED MED AT undre os over, at vores nye generationer udvikler sig efter de ressourcer og rammer vi selv gav dem. Efter det sidste, store forældreopgør i 68-generationen, opdrog vi de unge til at vælge frit – og at have store fokus på deres eget liv og muligheder. Vi har omfavnet dem med en generel omsorg, forståelse og ressourcer, der har umuliggjort et nyt ungdomsoprør. – De vælger en mere individualistisk vej.
Også jeg har pander i rynken over tidens voldsomme fokus på individet - MIG! Ikke mindst med tanke for dem, der ikke har eller får ressourcer til det kulturelle og egotrip.
Måske er det ikke Alternativet, der er en flok økologiske kyllinger men de traditionelle partier, der opfører sig som nogle sure burhøns der bliver ved med at se fremtiden med fortidens briller.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.