Nicolai Bentsen er scenetekniker og fællestilidsmand for 3F ´erne på Det Kongelige Teater. Han er født på vestegnen - helt nøjagtigt i Rødovre, men har boet det meste af sit liv i København.
Nicolai Bentsen er far til et barn med autisme, og én til der er lige så unormal som alle andre. Han skriver om fællesskaber og fortællinger mellem mennesker. På arbejdspladser og på fodboldstadions, men aldrig ud fra fokusgrupper. Der vil både være indlæg præget af håbløs nostalgi, samt nye udviklinger og tendenser så længe, at disse foregår i øjenhøjde. Samfundsforhold, overenskomstforhold og alle livets besværlige forhold.
ET POLITISK flertal har besluttet, at vi løbende skal blive længere på arbejdsmarkedet. Over de næste 4 år hæves folkepensionsalderen således til 67 år. Herefter vil tilbagetrækningsmulighederne forringes i takt med, at vores levealder stiger. Så er du i dag en 18-årig tømrerlærling, er din sidste arbejdsdag efter du er blevet 74 . Det er et par friske år på stilladset!
Hvordan kom vi dertil, at et af klodens rigeste lande finder det nødvendigt, at vi om en årrække har Europas højeste pensionsalder? Eller måske skulle man spørge, hvordan kom vi dertil, at et politisk flertal mener dette?
For spørger man vælgerne, er der faktisk ringe opbakning. Det har Ugebrevet A4 gjort, og hver anden dansker er lodret imod den fortsatte stigning i pensionsalderen.
Når vi er endt her alligevel, skyldes det først og fremmest en enorm afstand mellem mange
danskere og politikerne. En afstand, der forstærkes af det billede, som eliten har haft held til at tegne af arbejdsmarkedet.
FORFATTEREN Lars Olsen har netop udgivet bogen ” Det forsvundne folk”. En af hovedpointerne er, at 39 % af danskerne udfører et fysisk krævende arbejde, Men deres virkelighed fylder ikke tilsvarende i den offentlige debat, og afspejles slet ikke i den førte politik. Enig!
Den dominerende beskrivelse af arbejdsmarkedet er frisk og smart, ja næsten visionær og lidt fremtidsagtig. Vi holder møder i lyse lokaler, og tjekker morgenfriske ind efter en tidlig løbetur. Vi løfter sjældent ting, der er tungere end koppen med økologisk kaffe. Og frugtordningen er gratis.
Vi har udfordringer, og vi løser spændende opgaver. Vi koder, brainstormer og skriver. Vi tegner og fortæller....og holder møder. Vi er innovative og kreative, og vi kan lide det....og vi holder møder. Vi er alle sammen små ingeniører, og store kommunikatører. Her køres der med stramt cykeltøj og løse ansættelser.
DER ER ikke mange sten, der skal lægges i den verden. Ikke mange spånplader, der skal slæbes, biler der skal læsses, paller der skal flyttes, svin der skal slagtes, gulve der skal vaskes...eller for den sags skyld børn og gamle der skal løftes!
Tal er ofte uden poesi og billeder. Men her taler de deres tydelige sprog. Hvert 5. medlem af LO er nedslidt, inden de fylder 60 år, og hvert 3. frygter, at de ikke selv kan arbejde til deres pensionsalder. For 20 % af NNF's medlemmer er dette virkelighed. De har simpelthen forladt arbejdsmarkedet, før der sættes 60 lys i fødselsdagslagkagen.
Ifølge Finansministeriets fremskrivning vil hver fjerde dansker i fremtiden være på førtidspension, året før de trækker sig tilbage. Og for næsten hver anden 3F'er, er smertestillende medicin en fast del af arbejdstøjet. Langt ude!
VI SKAL snart til valgurnerne, og der er opbrud i de politiske blokke. ”Det forsvundne folk”... os med et fysisk krævende arbejde bør sætte tilbagetrækning på dagsordenen og med fortællinger fra arbejdslivet sikre, at vores stemme bliver hørt. Og frem for alt sikre, at vores stemme bliver brugt, så det parlamentariske flertal, der stort set allerede findes i dag, kan aktiveres.
Partierne i rød blok ville gøre klogt i at gøre pension til et af valgets hovedtemaer. Og vil de radikale ikke være med, må vi jo se, om ikke der kan bringes overensstemmelse mellem det, DF siger og gør!
VI SKAL have stoppet den fortsatte stigning i pensionsalder. Styrket arbejdsmiljøet. Forbedret mulighederne for at gå ned i tid, og gjort det mere attraktivt, at få kompetencer til et jobskifte.
I dag har vi et arbejdsmarked, hvor dem som er startet først - bliver nedslidt hurtigst. Alle, der kan, vil arbejde så længe som muligt, men vi efterlader nogle på perronen.
Måske burde vi med en differentieret pensionsalder sætte nogle flere stationer ind?
Så det ikke fortsat er dem, der har været på arbejdsmarkedet længst, der dør først!
Alle tal i denne blog er fra undersøgelser lavet af LO, NNF, Fagbladet, Ugebrevet A4,
Finansminsiteriet og Analyse Danmark.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.