Blodige billeder: Kæmpehval skåret op på jysk strand
Lise Bondesen
Øjet var noget af det første, der blev skåret ud, da 20 biologer og fagfolk torsdag gik i gang med at obducere den døde finhval, der er strandet ved Blokhus i Nordjylland.
Øjet kan nemlig - sammen med han-hvalens ørevoks - give forskerne en ide om, hvor gammelt dyret var.
Her står hvaleksperten Abdi Hedayat fra Statens Naturhistoriske Museum med et af hvalens øjne.
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Forskerne kom på hårdt arbejde på stranden. Det er deres teori, at hvalen er død på havet - måske ved en påsejling - og derpå drevet i land.
Det har vist sig under dissekeringen, at hvalen havde en stor byld med betændelse, men om den tog livet af dyret, er tvivlsomt. Det kan dog have svækket den.
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Den enorme hval er 15-20 meter lang og skønnes til at veje 30 tons.
Der er for øvrigt ifølge DR Nordjylland kamp om hvalens skelet. Både Nordsøen Oceanariet i Hirtshals og Jammerbugt Kommunes borgmester har lagt billet ind på skelettet, som begge parter mener kunne være en god turistattraktion at have.
Men spørgsmålet er dog, om skelettet bliver til at udstille. Det koster nemlig en kvart million at redde sådan et skelet.
Og Statens Naturhistoriske Museum har ikke pengene. Museet hører under Københavns Universitet, der blevet pålagt at spare 500 millioner kroner.
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Den vilde hvalpartering er noget af et tilløbsstykke, og man må sige, at vejret er med forskerne, der fører kniven på stranden i Blokhus.
I Nordjylland er der for øvrigt vinterferie i denne uge, så mon ikke mange er (h)valfartet til begivenheden?
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Parteringen af hvalen ledes af Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Et lettere bizart syn er det at se det enorme dyr blive skåret op på så tæt hold. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Se næste billeder
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.