Mindst tre personer er dræbt og adskillige er såret, efter at to eksplosioner lørdag ramte den kenyanske havneby Mombasa.
Det fortæller det kenyanske indenrigsministerium.
Den første eksplosion fandt sted på det velbesøgte strandhotel the Reef Hotel, mens den anden eksplosion skete ved en busstation tættere på centrum.
Endnu har ingen taget ansvaret for eksplosionerne i Mombasa, der er Kenyas næststørste by. Men både Mombasa og Kenyas hovedstad, Nairobi, er på det seneste blev ramt af flere granatangreb, som regeringen giver den al Qaeda-relaterede al Shabaab-gruppe skylden for.
Siden kenyanske tropper blev sendt ind i det sydlige Somalia i oktober 2011 for at bekæmpe al-Shabaab-oprørerne, har landet været ramt af flere terroristangreb.
Islamister tog skylden for det mest dødelige angreb i Kenya over de senere år, nemlig angrebet på indkøbscentret Westgate i september sidste år, hvor mindst 67 mennesker blev dræbt.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.