Efter flere måneders politisk kaos, ser det ud til, at en regering er på plads i Italien.
Den nye regering skal have Giuseppe Conte, der er de to partiers hidtidige kandidat, som premierminister.
Læs mere om Conte her:
Navn: Giuseppe Conte.
Alder: 54 år.
Fødested: Landsbyen Volturara Appula i Apulien i det sydøstlige Italien.
Søn af: En kommunal embedsmand og en skolelærer.
Nationalitet: Italiensk.
Uddannelse: Er uddannet jurist fra universitetet Sapienza i Rom.
Har derudover forsket og videreuddannet sig på både Yale University i USA, Sorbonne i Paris og Cambridge University i Storbritannien. Han blev færdiguddannet i 1988.
Karriere: Han har en advokatpraksis i Rom og er juraprofessor på universitetet i Firenze og universitetet Luiss i Rom.
Har tidligere været bestyrelsesmedlem i Det Italienske Rumagentur, været juridisk konsulent for Roms Handelskammer og har siddet i regeringens administrative retsråd.
Civilstand: Er separeret og har en 10-årig søn.
Bopæl: Rom.
Kilder: AFP, AP, The Telegraph og Financial Times.
/ritzau/