Biskopper vil præstemangel til livs ved at ansætte lærere

Stor mangel på præster gør det nødvendigt at hente andre faggrupper til præstefaget, mener flere biskopper.

Man gjorde det i 70'erne og 80'erne - og man skal gøre det igen.

Som en konsekvens af stigende mangel på sognepræster mener flere biskopper, at man bør ansætte præster, der ikke er uddannet teologer.

For flere årtier siden bekæmpede man mangel på præster ved at ansætte lærere i kirkerne. Lærere - og eksempelvis sygeplejersker - kan med fordel blive ansat som sognepræster igen, lyder det fra biskopperne.

Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

De skal så blot gennem få måneders uddannelse og bestå typisk tre prøver - herunder en i dogmatik - før de kan blive sognepræster.

De seneste år har især landsogne oplevet, at de ikke kan besætte præstestillinger. Alene i Viborg Stift er der lige nu ti ledige stillinger.

- Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget, siger biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær til Jyllands-Posten.

En paragraf i loven om ansættelse i folkekirken gør det muligt at ansætte præster, der ikke er teologer. Men den bliver sjældent brugt, og Kirkeministeriet skal godkende hver enkelt.

De seneste ti år er der ansat i alt ti præster på denne måde.

Biskoppen i Viborg forventer, at man de kommende år kan blive nødt til at ansætte 20-30 præster på denne måde.

Også i Ribe, Haderslev og Aalborg Stift ønsker man at skrue op for omfanget af ikketeologer i præstestillinger i en periode.

Hans Vium Mikkelsen, rektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, mener dog ikke, at ordningen med ikketeologer skal løse udfordringen med manglen på præster. Det siger han til Jyllands-Posten.

- Der vil være få mennesker, der har så meget livserfaring, relevant alternativ uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring, at de kan udfylde en præstestilling på denne måde uden et reelt uddannelsesforløb.

/ritzau/