Biltyv dræbt i sammenstød med bulldozer

En 36-årig mand blev onsdag eftermiddag dræbt i en trafikulykke i en stjålen bil i Qaqortoqog i Grønland.
En patruljevogn forsøgte forgæves at få den 36-årige mand til at stoppe. Arkivfoto.
En patruljevogn forsøgte forgæves at få den 36-årige mand til at stoppe. Arkivfoto. Foto: Colorbox.dk/Free

En 36-årig mand er onsdag eftermiddag blevet dræbt, da han i en stjålen bil forsøgte at køre fra politiet i Qaqortoqog (tidligere kendt under det danske navn Julianehåb, red.) i Grønland. Under flugten ramte han frontalt ind i en bulldozer.

Det oplyser politiet i Qaqortoqog i en pressemeddelelse.

Bilen blev meldt stjålet fra en parkeringsplads i byen klokken 15.25.

En patrulje forsøgte forgæves at stoppe manden.

- Han kørte fra stedet med meget høj fart, oplyser politiet.

På et tidspunkt endte køretøjet i den forkerte vognbane på en strækning med ringe udsyn til eventuelle modkørende bilister.

- Køretøjet kørte her frontalt ind i en bulldozer, oplyser politiet.

En tilkaldt læge erklærede den 36-årige fører af bilen for dræbt på stedet. Mandens pårørende er underrettet om ulykken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.