Søndag roede Cambridge Universitet og Oxford Universitet for 165. gang om kap på Themsen i London.
Den traditionsrige konkurrence mellem Storbritanniens to ypperste universiteter er blevet afholdt siden 1829. I dette års udgave løb Cambridge med sejren både hos herrerne og kvinderne.
Med på kvindernes hold var den danske landsholdsroer Ida Gørtz Jacobsen, der blandt andet har været med til at sikre den danske firer en 4.-plads ved VM i 2018. Den danske roer har ifølge DR siden sidste sommer læst litteraturvidenskab på Cambridge.
Herrernes sejr betyder, at Cambridge nu har vundet 84 sejladser, mens deres rivaler fra Oxford har vundet 80 gange.
Se billeder fra søndagens konkurrence her.
/ritzau/