Onsdag eftermiddag er en bil kørt i havnen ved Fiskerikajerne i Grenaa.
Politiet fik anmeldelsen klokken 13.50, og klokken 16.20 lyder det fra Bo Christensen, vagtchef, Østjyllands Politi, at der var to personer i bilen. Politiet har nu bekræftet på Twitter, at de begge er erklærede døde.
- Vi kan ikke sige noget endnu om de to personers skæbne, det vil blive meddelt senere på Twitter. Men vi er stadig til stede ude på havnen, fortalte han til Avisen.dk kort før klokken 17.00, men lige efter kom meddelelsen så.
Flere redningskøretøjer kom hurtigt til stede på havnen, og efter en lille time, fik man via en kranvogn trukket bilen op af vandet.
Ifølge en person, som sad i en fiskebåd, kørte bilen direkte i vandet. Og ifølge et andet vidne, så blev begge vinduer åbnet, lige inden bilen kørte ud over kanten.
Bilen er en varevogn - en ældre Toyota firehjulstrækker.