Bil faldt ud af færge: To kvinder druknede

Krimi
Det var på denne færge, at en bil trillede ud fra. (Foto: Fisher Island Resort)

En tragedie udspandt sig i USA's rigeste enklave i går.

I et af USA's rigeste områder omkom to velhavende kvinder i går, da deres Mercedes ved en tragisk ulykke trillede ud af den færge, de var med, og ned i det 20 meter dybe vand mellem den eksklusive ø, Fisher Island, og Miami. Der er ikke mere end nogle få kilometer fra øen og storbyen, og færgen sejler hele tiden i pendulfart.
 
 
Dykkere i gang med at lede efter bilen. Foto: Twitter/Miami Fire Rescue
 
Da der ikke er nogen bro mellem øen og storbyen er der kun adgang via helikopter eller bilfærge. Hvordan den spritnye Mercedes kunne ryge ud af færgen, er stadig et mysterium. Kaptajnen meldte om en bil over bord, og kystvagt og politiets dykkere gik straks i gang med at søge efter bilen, men der gik alligevel nogle timer, inde de allokerede den på bunden af strædet.
 
I bilen fandt man også de to kvinder, en 63-årig beboer på Fisher Island og en 12 år ældre kvinde fra New York. Begge var druknet. En større undersøgelse er sat i gang.
 
Foto: Scanpix

Facts om Fisher Island

 
Ligger ud for Miami og er en eksklusiv lille ø, som kun kan besøges af indbyggerne eller deres gæster samt ansatte. Der er 218 husstande med i alt 467 beboere. Øen har USA's højeste gennemsnitlige indkomst.
Den er opkaldt efter Carl G. Fisher, som engang ejede hele øen. Senere købte den stenrige familie Vanderbilt øen, men i 1960'erne blev den udstykket til velhavende familier. Størrelse. 0,89 km2.