En BH med indbygget gasmaske, islandske banker og en æresgæst, der har opdaget homoseksuel nekrofoli blandt gråænder.
Den alternative nobelpris, IgNobelprisen, er netop blevet uddelt - af ægte nobelprismodtagere - til dygtige mænd og kvinder bag forskning, der "først skal få folk til at le, og derefter få dem til at tænke".
En af dem er Elena Bodnar fra University of Chicago, der hev folkesundhedsprisen hjem for sit design af en bh med skåle, der kan fungere som gasmasker i tilfælde af biologisk terror, røg eller andre farlige situationer for luftvejene.
Det hele blev overværet af tidligere vindere af IgNobelprisen. Deriblandt Kees Moeliker, der stod bag den skelsættende opdagelse af homoseksuel nekrofili blandt gråænder.
Selv om æren primært tilfalder målrettet forskning rundt omkring i verden, er der også undtagelser.
For eksempel fik Irlands politi den prestigefyldte litteraturpris. Korpset har nemlig mere end 50 bøder til den mest kriminelle bilist i det grønne land, nemlig Prawo Jazdy - som på polsk betyder 'kørekort'.