Født 1961 i Søllerød. Uddannet socialrådgiver i 1988. Har arbejdet i AMU-systemet og i forskellige kommuner både med udsatte børn og familier og med beskæftigelsesrettede indsatser frem til 2004, hvor hun blev næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Fra 2008 til 2012 var hun formand. I dag er hun chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde. Har to voksne sønner og bor i Herlev.
Så blev der endnu en gang aftalt nye regler for arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere. Det er der ikke noget nyt i. Det sker flere gange om året, at politikerne lige skal pille lidt ved de vilkår, man har, når man er arbejdsløs.
Gerne i retning af flere krav og færre privilegier til de ledige. Ingen skal føle sig for trygge ved at være afhængige af offentlig forsørgelse.
Der er heller ikke noget nyt i de nye regler. Både et loft over, hvor meget man samlet set kan modtage i hjælp og et krav om, at man skal arbejde mindst 225 timer om året i helt almindeligt ustøttet arbejde, har vi set før. Dog har man strammet skruen en smule på begge dele.
FOR DET FØRSTE træder det nye kontanthjælpsloft i kraft fra dag ét. Det gamle loft trådte først i kraft efter seks måneder, så det var muligt at forsøge at komme ud f kontanthjælpen før, det slog igennem.
Ligeledes kunne man tidligere generhverve retten til fuld kontanthjælp, hvis man lykkedes med at komme fri af kontanthjælpen i seks sammenhængende måneder. Det er der ikke noget, der hedder længere.
"Statsminister Lars Løkke Rasmussen lovede højt og helligt før valget, at der ikke ville blive skåret i kontanthjælpen"
Derudover kunne hjælpen tidligere (i 2011) – på trods af loftet – maksimalt reduceres med 1.586 kr. om måneden for enlige (med eller uden børn) og 2.395 kr. for gifte. Formentlig fordi man anerkendte, at ydelserne i sagens natur i forvejen er skrabede og, at det derfor ville skabe flere problemer, end det løste, at gå for hårdt til værks.
Det nye loft har ikke denne type hensyn. Eksempelvis reducerer det kontanthjælpen med hele 2.300 kroner for enlige forsørgere med ét barn. Ifølge AE-rådet en reduktion i indtægten på hele 24 procent. Bum. Så kan de lære det.
PÅ SAMME MÅDE er 225-timersreglen blevet udvidet fra alene at gælde ægtepar på kontanthjælp til nu at gælde alle kontanthjælpsmodtagere. Og lever de ikke op til kravet mister de enten den ene ægtefælles fulde kontanthjælp eller – hvis man er enlig – mister man 1.000 kroner om måneden. Med mindre jobcenteret vurderer, at man skal undtages. Det bliver interessant at følge med i, hvilken betydning det får for jobcentrenes vurderinger af kontanthjælpsmodtagernes arbejdsparathed.
Det eneste rigtig nye er, at kontanthjælpsmodtagerne nu kun kan holde fire ugers ferie om året i stedet for fem. Til gengæld må ugerne ikke ligge samlet. Ingen detalje er tilsyneladende for lille til, at politikerne skal blande sig.
Begrundelserne for det hele er, at der 'for mange kontanthjælpsmodtagere i dag ikke er en mærkbar forskel mellem at være på kontanthjælp og i arbejde'.
DET ER SAMLET SET nogle voldsomme stramninger. I det hele taget er denne aftale mellem Venstre, DF, LA og de Konservative en ret kras affære. Både fordi de mest toneangivende politikere – her under statsminister Lars Løkke Rasmussen - højt og helligt lovede før valget, at der ikke ville blive skåret i kontanthjælpen.
Og fordi vi nu i skal lægge ører til alverdens forklaringer om, at det slet ikke er det, de nu – fem måneder efter valget - alligevel har gjort. Kunne vi i det mindste ikke blive fri for de dødssyge søforklaringer. Det gør det bare værre.
Det værste ved det hele er dog, at alle erfaringer med både lofter og timekrav viser, at de ikke har nogen nævneværdig effekt på beskæftigelsen. De gør bare kontanthjælpsmodtagernes økonomiske situation værre. Og det ved politikerne godt.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.