Landsholdets førstemålmand, Stephan Andersen, var igen blandt udskiftningsspillerne, da Real Betis søndag aften på hjemmebane tabte 1-2 til Celta Vigo.
Da Betis torsdag besejrede tjekkiske Jablonec på udebane var det med Guillermo Sara på mål, og han var igen i startopstillingen til søndagens kamp på Benito Vilamarin i Sevilla.
Stephan Andersen fik ellers stor ros i den spanske presse efter sin ligadebut for Betis i sidste uges udekamp mod Real Madrid, som først sikrede sig den ventede sejr få minutter før slutfløjtet.
Betis-træner Pepe Mel har ikke givet nogen begrundelse for fravalget af den nyindkøbte dansker.
Michael Krohn-Dehli derimod var med fra start på venstrekanten for Celta Vigo, men efter en noget anonym indsats og et gult kort, blev han udskiftet ved stillingen 0-0 i anden halvleg.
Med godt 20 minutter tilbage af opgøret bragte Charles udeholdet foran, og Nolito øgede til 2-0 syv minutter senere med et fladt spark, som Guillermo Sara i Betis-målet nok burde have klaret.
Ruben Castro reducerede for Real Betis i slutminutterne, men mere blev det ikke til.
Celta Vigos midtbanespiller Oubina blev udvist fem minutter ført tid.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.