"Der er rigtig flotte vinterlandskaber flere steder". Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut til BT.
Det virker absurd, at Danmark flere steder søndag var klædt i fint, hvidt sne. Specielt når man tænker bare et døgn tilbage til en lørdag med flot sol og masser af forår i luften.
Men det var varslet. Allerede for en uge forudsagde meteorologerne, at der ville falde sne i bededagsferien.
Det kunne borgerne i de sydlige og vestlige dele af landet bekræfte søndag morgen.
Specielt i områderne omkring Lillebælt og Kolding. Her var der tale om regulært vintervejr med tæt snefald.
Her er det vinterlandskab i Fredericia.
Ifølge DMI er der faldet op til tre centimeter sne i Kolding-området, mens TV 2 Vejret melder om 15 centimeter sne i Fredericia.
Sneen vil dog forsvinde i takt med at temperaturerne i løbet af søndag stiger til mellem fem og ti grader. Der kan ventes byger med hagl og mulighed for lokale tordenbyger.
I aften og i nat kan der igen falde som regn, slud eller tøsne. I løbet af natten bliver der mere skyet fra vest og særligt i Vestjylland kommer der regn, slud eller tøsne sidst på natten, oplyser DMI, der også advarer mod pletvis glatte veje i aften og i nat.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.