Besparelser truer fremtiden for klassisk musik i Danmark

Over en tredjedel af undervisningen er blevet skåret væk på den største linje på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Ritzau

Se alle artikler

22. august 2018 09:00

Indholdstilbud fra Magisterbladet distribueret af Ritzau.

INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.

**** RITZAU EKSTRA ****

I fremtiden risikerer den klassiske musik i Danmark blive stærkt svækket.
Sådan lyder det ifølge Magisterbladet fra rektor Bertel Krarup på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM).
En tredjedel af undervisningstimerne på orkesterlinjen på DKDM er siden 2006 blevet skåret væk på grund af besparelser, viser tal fra konservatoriet. Det er DKDM’s største linje, hvor over en tredjedel af skolens studerende går.
“Vi har et meget stort mål af soloundervisning. Det bliver meget sårbart, når nedskæringer folder sig ud. Og det er selvfølgelig meget, vi allerede har skåret”, siger han til Magisterbladet.
De markante besparelser på undervisning skyldes blandt andet en række faste udgifter til drift af konservatoriet, som skolen ikke kan skære ned på - eksempelvis husleje og bygningsdrift. Derfor har skolen løbende skåret ned på undervisning og administration.
Men de sidste tre år er skolen også blevet ramt af de årlige nedskæringer på to procent på grund af omprioriteringsbidraget Og det er de fremtidige nedskæringer her, Bertel Krarup finder særligt problematiske.
“Det bekymrer mig rigtigt meget. Hvad nu hvis omprioriteringsbidraget bare bliver ved og ved og ved? Det er et meget stort problem”, siger han.
I alt har omprioriteringsbidraget indtil videre betydet nedskæringer på 4,16 millioner kroner for konservatoriet siden 2016. Og fra 2019 frem til 2022 vil det betyde, at DKDM skal spare yderligere syv millioner kroner. Derudover skal DKDM, anslår Bertel Krarup, cirka spare en million kroner frem til 2022 på indkøb.
Morten Zeuthen er leder af cellolinjen på konservatoriet. Han siger til Magisterbladet:
“I Østasien skruer de samtidig op for fuld hammer. Vi befinder os i en international konkurrencesituation. Og så er det meget svært at lave nationale regler, der adskiller sig fra resten af verden. Det er kortsynet.”
Bertel Krarup opfordrer kraftigt til, at man fra politisk hold sætter en dato for, hvornår omprioriteringsbidraget stopper.
“Vi kan i en kortere periode godt arbejde med hårde besparelser. Men når vi ikke ved, hvad udløbsdatoen er, så er det helt håbløst”, siger han.
Dansk Magisterforening deler Bertel Krarups bekymring. Formand Camilla Gregersen mener, at besparelserne på de kunstneriske uddannelser i Danmark generelt må stoppes.
"Vi kan nu se, at uddannelsesbesparelserne rammer de studerendes undervisning direkte," siger Camilla Gregersen.
"Besparelserne på konservatorierne må stoppe nu, inden der sker uoprettelig skade på den kunstneriske kvalitet i Danmark," siger hun til Magisterbladet.
Kulturminister Mette Bock (LA) medgiver i en mail til Magisterbladet, at omprioriteringsbidraget er en stor udfordring for kulturinstitutionerne.
”Jeg har fuld forståelse for at omprioriteringsbidraget på to procent, som alle statslige institutioner herunder de kunstneriske uddannelser, er underlagt, bliver vanskeligere at håndtere, som årene går,” skriver ministeren.
Mette Bock vil ikke afvise, at kulturområdet på et tidspunkt igen kan få tilført midler.
”Men som jeg har gentaget mange gange, er det et omprioriteringsbidrag. Der er ingen lovmæssighed i at ressourcerne år efter år skal omdirigeres fra kulturens område til f.eks. sundhed, forsvar, ældre eller integration, selvom disse opgaver bestemt er væsentlige. Pengene kan gå tilbage til kulturområdet.”