Der har aldrig været så mange lønmodtagere i Danmark som i januar måned.
I alt var 2.728.800 personer beskæftiget. Den hidtidige rekord var fra april 2008.
Det viser Danmarks Statistiks tal for beskæftigelse. Tallet er et forsøg på at lave en parallel til det såkaldte kongetal, som kendes fra amerikansk økonomi.
Opgørelsen laves på baggrund af indberetninger til Skat, og alle lønmodtagere i det offentlige og private tælles med uanset timetal. Opgørelsen tæller personer i alderen 16-64 år, som har bopæl i Danmark.
Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skriver i en skriftlig meddelelse, at tallene "luner på en kold forårsdag":
- De slår fast med syvtommersøm, at det går godt i Danmark. Aldrig før har disse tal vist så mange lønmodtagere i beskæftigelse, siger han.
- Tidligere på ugen kunne vi glæde os over, at vi også har det laveste antal på offentlig forsørgelse i mere end 10 år. Der er virkelig grund til optimisme.
- Nu gælder det om at få de gode tider til at vare ved. Vi skal sikre, at endnu flere bliver en del af arbejdsfællesskabet, og at virksomhederne har gode vilkår, så vi også i mange år frem har råd til at investere i vores fælles velfærd.
Antallet af beskæftigede er en af flere indikatorer, der siger noget om tilstanden på det danske arbejdsmarked.
En anden er antallet af personer på offentlig forsørgelse. Her var der i fjerde kvartal sidste år det laveste antal siden 2007.
I alt 718.200 personer modtog offentlige ydelser. Tallet inkluderer ikke SU-modtagere.
Dansk Arbejdsgiverforening benytter rekorden til at advare mod en overophedning på arbejdsmarkedet.
- Danmarksrekorden vidner også om, at det er tid til at udvise rettidig omhu, siger direktør Jacob Holbraad.
- Overophedningen lurer i horisonten, og hvis vi ikke finder en løsning på virksomhedernes stigende mangel på arbejdskraft, kan den glædelige udvikling hurtigt tage en dyster drejning.
Den frygt kan Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dog ikke genkende.
- Vi ser stadig meget moderate lønstigninger. Hvis der var problemer med at skaffe arbejdskraft, ville man se kraftigere lønstigninger, end vi ser nu, siger cheføkonom Erik Bjørsted.
- Vi skal også huske, at vi sender tusindvis af mennesker ud på arbejdsmarkedet. Vi har gennemført reformer, som gør, at vi kan se frem til en markant udvidelse af arbejdsstyrken de kommende år.
- Vi skal tilbage til 70'erne og 80'erne for at finde en lige så kraftig udvidelse af arbejdsstyrken.
/ritzau/