Tre eksplosioner rystede Bruxelles - to i lufthavnen og en i en metrostation.
Bruxelles' lufthavn blev derefter evakueret og flyafgange blev aflyst efter eksplosioner inde i selve lufthavnen. Alle metrostationerne i Bruxelles blev også lukket ned.
Den belgiske premierministers første officielle ord efter hændelsen var:
- Mine damer og herrer. Det vi frygtede er sket.
Ifølge det belgiske nyhedsbureau Belga blev der affyret skud og råbt på arabisk inden de to eksplosioner i Bruxelles' lufthavn. Der meldes om både dræbte og sårede efter eksplosionerne.
Belgien har nu hævet niveauet for terrortrussel til det højeste niveau. 225 ekstra soldater sendes til Bruxelles.